Ikon af Benedikt fra Nursia med klosterreglerne

Benediktinerreglen er en klosterregel, der blev til i begyndelsen af 500-tallet i klostret Montecassino syd for Rom. Levereglerne blev udarbejdet af Benedikt fra Nursia.

Faktaboks

Også kendt som

Benedikts regel

Benedikts regel er inddelt i 73 kapitler, der ordner livet i klosteret og giver anvisninger for tidspunkter for bøn og messer, arbejde, læsning, måltider og hvile.

Indtil 1100-tallet var Benediktinerreglen så godt som enerådende i Vesteuropa, anvendt af bl.a. benediktinere, cisterciensere og cluniacensere. Herefter vandt bl.a. Augustinerreglen frem.

De klassiske munkedyder

Som anvisning på vejen til Guds rige og som udtryk for kærligheden til Kristus fordrer reglen de klassiske munkedyder, fattigdom, kyskhed og lydighed, samt at munken forbliver i sit kloster.

I klosterfællesskabet finder munken sin hovedopgave, at søge Gud og lovprise ham. Der skal herske fuld social ligestilling i klostret, der ledes af en livsvarigt valgt abbed, som træffer alle afgørelser.

I alle vigtige anliggender skal abbeden dog rådføre sig med brødrenes forsamling. Endnu stærkere end abbedens rettigheder understreger Benediktinerreglen hans ansvar over for brødrene og over for Gud.

Arbejdspligt og tidebøn

Benediktinerreglen lægger stor vægt på pligten til praktisk arbejde, men munkenes egentlige opgave er dag og nat at opretholde tidebønnen, "Guds værk", den bestandige lovprisning, der frem for den private bøn skal være det centrale også i det personlige religiøse liv.

Ora et labora

Det benediktinske valgsprog ora et labora ('bed og arbejd') har således sit grundlag i Benediktinerreglen, men i tilslutning til bøn og arbejde opgave gives der også som det tredje plads for "læsningen".

Med sine detaljerede forskrifter for munkens daglige liv er Benediktinerreglen ikke bare en husorden. Målet med de praktiske pligter er stadig at fremme gudsforholdet og det åndelige liv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig