Lyon

Lyons udvikling skyldes i høj grad, at trafikken mellem Nordeuropa og den franske Middelhavskyst nødvendigvis må koncentreres her mellem Alperne og Centralmassivet, samtidig med at der er gode forbindelser til Italien, via Mont Cenis-passet, og Schweiz. Byen er derfor et knudepunkt for SØ-Frankrigs motorvejsnet og højhastighedsbaner og har en vigtig international lufthavn.

Lyon er et vigtigt center for serviceaktiviteter. Historisk har international engroshandel og bankvæsen været de dominerende aktiviteter. Hertil er efter 1945 kommet konsulent- og anden erhvervsservice. Også universiteter, forskningsinstitutter, hospitaler og kulturliv er veludviklet. I disse henseender betjener Lyon ikke alene regionen Auvergne-Rhône-Alpes, men også store dele af Bourgogne-Franche-Comté, og byen rummer enkelte internationale institutioner, fx Interpol. Lyon regnes for Frankrigs gastronomiske centrum.

Samtidig er Lyon en af Frankrigs vigtigste industribyer. Den historiske silkeindustri har udviklet sig til en varieret fremstilling af kvalitetstekstiler. Fremstilling af tekstilmaskiner har dannet udgangspunkt for en omfattende maskinindustri med en af de tidligste bilfabrikker, der nu fremstiller bl.a. Renaultbusser, og en mængde mindre virksomheder. Et andet industrielt tyngdepunkt udgøres af en varieret kemisk industri med bl.a. fremstilling af tekstilfarvestoffer, en omfattende farmaceutisk industri og, knyttet til et olieraffinaderi, en betydelig petrokemisk industri, der ligger langs Rhône syd for byen.

Lyon var i renæssancen Frankrigs erhvervsmæssige centrum, men har siden stået i skyggen af Paris, hvortil hovedbanken Crédit Lyonnais såvel som koncernen Rhône-Poulenc flyttede deres hovedsæder. Trods en stor arbejderbefolkning har byen længe været domineret af et konservativt og katolsk borgerskab. Men Lyon er i udvikling og ubestridt Frankrigs vigtigste provinsby med en betydelig international orientering.

Den franske by Lyon er rig på kirker; Saint-Martin-d'Ainay er den ældste kirke (grundlagt i 500-t.). Herudover findes bl.a. den gotiske katedral Saint-Jean (påbegyndt i 1100-t.) samt marmorkirken Notre-Dame-de-Fourvière (1872-96).

Rådhuset er indrettet i et palæ fra 1600-t., Musée lyonnais des arts décoratifs i et tidligere adelspalæ tegnet af Jacques Germain Soufflot i 1739.

I et benediktinerkloster fra 1700-t. ligger Musée des beaux-arts, der regnes for at være Frankrigs største provinsmuseum.

1905-19 prægede Tony Garnier byen som stadsarkitekt. Det gamle Grand théatre er ombygget til Opéra de Lyon af Jean Nouvel i 1993.

Lyon, antikkens Lugdunum, blev i 43 f.Kr. grundlagt som romersk veterankoloni i tilknytning til en keltisk bosættelse. Lugdunum blev en vigtig handelsby og knudepunkt for handelsvejene mellem Italien og de nordlige og vestlige områder; endvidere var den hovedby for provinsen Gallia Lugdunensis. I 12 f.Kr. rejstes alteret for Rom og Augustus (se Dea Roma), som årlig blev besøgt af repræsentanter for det galliske område. 1. og 2. årh. var Lugdunums storhedstid, men under magtkampene mellem Septimius Severus og Albinus led byen stor skade.

En række ruiner vidner om den romerske fortid; der er således rester af et teater, et amfiteater, en akvædukt og et tempel for Kybele.

Kristendommen kom hertil i 100-t., og kristenforfølgelser er kendt fra 177; Irenæus var biskop her til sin død i ca. 200. I 457 blev Lugdunum erobret af burgunderne, der gjorde den til hovedby i Det Burgundiske Rige.

Ifølge Traktaten i Verdun fra 843 (se Verdun) tilhørte Lyon den midterste del af Frankerriget under Lothar 1., fra 918 kongeriget Burgund, under hvilket byen i 1032 blev en del af Det Tysk-romerske Rige med byens ærkebiskop som den reelle magthaver. Lyon blev indlemmet i Frankrig i 1307 og fik fulde stadsrettigheder i 1320. Byen var i 1400-t. en af Europas vigtigste internationale handelspladser; den fik silkevæveri i 1467 og trykkeri i 1473. Lyons befolkning voksede fra 40.000 i 1515 til 50.000 i 1550; i 1600-t. var byen førende i Europas silkeproduktion.

Under Den Franske Revolution var Lyon girondinsk, hvilket førte til en opstand 29.-30.5.1793 imod montagnardernes leder i Lyon, Joseph Chalier (1747-93), som havde indført et jakobinsk diktatur. Chalier blev henrettet 16/7, men opstanden blev blodigt nedkæmpet af Nationalkonventets tropper mellem 8/8 og 7/10.

Lyon udviklede sig til en industriby, hvor tekstilindustrien tiltrak tusinder af arbejdere, og befolkningstallet passerede 100.000 i midten af 1700-t. Byen blev ramt af arbejderopstande i 1817 og især i 1831 og 1834 med silkevævernes opstand. Lyon blev i 1900-t. et stort center for jernbaneindustri og bankvæsen. Under 2. Verdenskrig var byen centrum for den franske modstandskamp.