Petersvasal, (2. led vasal), stormand eller konge, der i middelalderen havde svoret en særlig troskabsed til paven, Sankt Peters repræsentant. Petersvasaller opstod i forbindelse med den pavelige reformbevægelse i 1000-t. og blev et vigtigt netværk med åndeligt centrum i Cluny og med særdeles aktiv deltagelse i korstogsbevægelsen. Den danske kong Svend 2. Estridsen var en Petersvasal.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.