Pavepaladset

Pavepaladset i Avignon.

Pavepaladset
Af /Mathilde Foto.

Avignon er en by ved Rhônefloden i Sydfrankrig. Den havde ca. 90.300 indbyggere i 2013. Byen blev grundlagt på kalkklippen Rocher des Doms, der nu ligger i den gamle bydel. Avignon rummer administrationen for departementet Vaucluse. Seværdigheder, bl.a. fra tiden da byen var paveresidens, tiltrækker mange turister. Avignon er kendt for sin årlige teaterfestival, der har fundet sted siden 1947.

Som handels- og servicecenter har Avignon betydning for hele den sydlige Rhônedal, hvor bl.a. vindistriktet Châteauneuf-du-Pape og Frankrigs største gartneriområde, Comtat Venaissin, ligger. Til trods for den plagsomme mistral drager disse områder fordel af den lange vækstsæson og de rigelige muligheder for kunstvanding.

Byen har et mindre universitet (grundlagt 1973).

Avignon voksede kraftigt i 1900-tallet. Det skyldes især væksten i serviceerhvervene. De nyeste kvarterer ligger overvejende øst for Rhônefloden. Avignon har en del blandet industri, især i de nordlige forstæder, med fx papirfremstilling. Byens vigtigste industri er fremstilling af specialmaterialer til glas- og metalindustrien.

Arkitektur og kunst

Avignons gamle bydel er omgivet af velbevarede mure fra 1100- og 1300-tallet, og den domineres af det mægtige pavepalads fra 1300-tallet. Paladset er et pragtfuldt eksempel på gotikkens civile arkitektur, opført for paverne Benedikt 12. og Clemens 6. Paladset rummer bemærkelsesværdige freskoudsmykninger i international gotisk stil med bl.a. bade- og jagtscener, der vidner om Clemens 6.s og kuriens verdslige levevis. Ved pavepaladset ligger domkirken Notre-Dame-des-Doms fra 1100-tallet med skulpturudsmykning i antikiserende provencalsk-romansk stil, og et stykke ud i Rhônefloden går resterne af broen Saint-Bénézet fra 1100-tallet, kendt som "Pont d'Avignon". Fra byens storhedstid i 1600-tallet og 1700-tallet stammer mange kirker og palæer. Musée Calvet rummer samlinger fra antikken og middelalderen samt især fransk kunst fra 1500-1900-tallet. Musée du Petit Palais (åbnet 1976) er indrettet i bispepalæet fra 1300-1400-tallet og har en fornem samling af kunst fra 1200-1500-tallet.

Historie

I antikken var her en gallisk bosættelse, som blev til den romerske by Avenio. I den tidlige middelalder måtte Avignon tåle mange overfald og belejringer af burgundere, gotere, frankere og arabere. I 737 befriede Karl Martel byen fra araberne, men den led fremdeles gennem 700- og 800-tallet under hyppige overfald, også af nordiske vikinger. Efter Karolingerrigets opløsning kom Avignon under kongeriget Burgund og med det i 1033 under Det Tysk-romerske Kejserrige. I 1000- og 1100-tallet var byen skiftevis under greverne af Provence, Toulouse og Barcelona, men fik i 1100-tallet en republikansk, kommunal frihedsstatus med de norditalienske bystater som forbillede. I 1226 var friheden imidlertid forbi, da den franske konge erobrede og straffede byen pga. dens støtte til albigenserne.

Da paverne ikke længere turde opholde sig i Rom, flyttede de fra 1309 til Avignon, hvor de forblev i det såkaldte babyloniske fangenskab indtil 1377. Herved fik byen Avignon en fantastisk kommerciel og kulturel opblomstring og blev søgt af kirkens folk fra hele Europa. Den danske ærkebiskop Jens Grand tilbragte efter sit nederlag til den danske konge sine sidste år i Avignon og levede af pengeudlån. I 1348 købte paven byen og oprettede ved sammenlægning med grevskabet Venaissin nord for byen en ny pavestat. I 1475 blev Avignon ærkebispesæde, hvilket skabte grundlaget for en økonomisk genopblomstring i de følgende århundreder. Pavestaten i Avignon forblev på pavens hænder indtil 1791.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig