Gallere, romersk betegnelse for den del af kelterne, som havde koloniseret området omkring Po, Norditalien, dele af Schweiz og hele det nuværende Frankrig fra Pyrenæerne til Rhinen. Gallerne kom østfra i det 1. årtusinde f.Kr. og indgik fra 600-t. f.Kr. i et frugtbart kulturelt og økonomisk samspil med de græske kolonister, især omkring Marseille. Se også Gallien og keltere.