Sainte-Chapelle, slotskapel i Paris, opført 1243/46-48 til de relikvier, Ludvig 9. den Hellige havde erhvervet, bl.a. et stort stykke af Jesu tornekrone. Arkitekten var muligvis Pierre de Montereau.

Kapellet er delt i to, nederst et ret lavt, overhvælvet rum, der fungerede som sognekirke, og øverst det egentlige slots- og relikviekapel; det høje rum er med sine mægtige, glasmaleriudsmykkede vinduer, der næsten helt gennembryder væggen, et hovedværk i fransk højgotik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig