Brøndum Kirke

Kirkegården følger ældre skel og indhegnes af stendiger og jordvolde. Mod nord ligger et mindre skovområde. Lige vest for kirken er der registreret en arkæologisk lokalitet i form af en tidligere bosættelse.

Kirkens bygningshistorie er kendetegnet af flere overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området.

Bygningen udgøres af et romansk kor og skib med senere tilføjelser i form af et gotisk tårn og et nyere våbenhus. De ældste dele er opført i granitkvadre over skråkantet sokkel og står i rå facademur med hvidkalkede detaljer.

Den tilmurede norddør er bevaret med bue og søjler. Syddøren er i brug og har samme karakter som norddøren, dog uden søjler. De romanske vinduer ses tilmurede i korets øst- og nordside samt i skibets norside. En romansk gravsten med indristet kors er indmuret forneden i korgavlen.

Før det gotiske tårn blev rejst, var skibets vestgavl allerede blevet ombygget med tegl og spidsbuede højblændinger, dvs. murnicher.

Tårnet er overvejende opført i rå kampesten og kvadre. Overdelen, som angiveligt skulle være blæst ned i 1567, er senere blevet stærkt skalmuret, dvs. at det har fået et nyt lag mur, som man af æstetiske årsager har muret på ydersiden af den oprindelige. På tårnets facade ses årstallet 1747, hvilket formentlig vidner om en større istandsættelse. Adgang til øvre stokværk, dvs. de øvre etager, sker udefra via en trappe på nordsiden.

Våbenhuset fra 1800-tallet er helt fornyet i 1960'erne og har trappeformet kamtakket gavl med blændinger.

Indvendigt er væggene hvidkalkede, og skibet og koret dækkes af grå- og blåmalede bjælkelofter. Korbuen ses udvidet med munkesten. Stoleværket, altså kirkebænkene, står også i grå og blå nuancer. Tårnrummet har krydshvælv og forbindes med skibet via en rundbue.

Kirkens tagværk er historisk med både ældre og nyere dele i eg og fyrretræ. I tårnet er der en kraftig, ældre tømmerkonstruktion.

En hovedistandsættelse blev udført i 1962-1966. Arbejderne omfattede bl.a. den ovennævnte fornyelse af våbenhuset.

Blandt kirkens historiske inventar findes dele fra middelalderen, 1600-tallet og nyere tid.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont samt alterbordet af kvadre med helgengrav (dækket af nyere træpaneler).

Fra middelalderen stammer i øvrigt fem figurer fra en tidligere, sengotisk altertavle. Disse er bevaret i kirken og er i dag ophængt i skibet. Figurerne er kraftigt forgyldt og forestiller Maria med barnet, Peter og en biskop og en mand og en kvinde, der hører sammen. Figurerne har tidligere været opsat på kirkens renæssancealtertavle.

Kirkens klokke er fra 1500-tallet, støbt i Flensborg i 1506. Den hænger i tårnet i en klokkestol med ældre dele.

Altertavlen er et snedkerarbejde i renæssancestil fra begyndelsen af 1600-tallet. Den er arkitektonisk opbygget med midterfelt og sidefelter flankeret af søjler, fornyede storvinger og topstykke, som flankeres af udskårne topvinger. Et ældre altertavlemaleri fra 1600-tallet er ophængt i kirken, mens nyere malerier af Ingolf Røjbæk (1914-1996) nu er indsat i tavlen (Johannes, Jomfru Maria, den korsfæstede og den himmelfarne).

Prædikestolen er fra midten af 1600-tallet. Prædikestolen er et barokarbejde med evangelistrelieffer i storfelterne og blanke postament- og gesimsfelter.

Alterkalken bærer årstallet 1652 og våben for lensmand på Skivehus, Ebbe Ulfeld og hustru Marie Grubbe.

I kirken findes et epitafium, dvs. en mindetavle fra anden halvdel af 1600-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Ingolf Røjbæk

• Brøndum Kirke på sogn.dk