Faktaboks

Sogn
Borup Sogn
Provsti
Køge Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Køge Kommune

Borup Kirke ligger på den gamle hovedgade i Borup. Kirken er en gotisk langhuskirke, idet den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et.

.

Borup Kirkes østlige taggavl i gotisk stil er opført ved ombygningen af kirken i 1400-tallet.

.

Borup Kirke står i blank mur med synlige murede bælter. Våbenhuset er dog hvidkalket.

.

Borup Kirke vidner med sine middelalderlige ombygninger om skiftende tiders behov før Reformationen i 1536. Desuden er der i kirken bevaret forskellige stykker inventar fra kirkens lange historie, hvor særligt prædikestolen fra renæssancen og et mindesmærke fra barokken skal fremhæves.

Kirken ligger på den gamle hovedgade i Borup, hvis by i dag i strækker sig mod nord, syd og øst. Byen ligger omtrent midt mellem Køge og Ringsted.

Kirkebygningen

Kirken er en gotisk langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. Tårnet er opført i 1590, og våbenhuset syd for skibet er fra cirka samme tid.

I dag står kirken i blank mur med synlige byggematerialer muret i bælter flere steder. En undtagelse er våbenhuset, som er hvidkalket. Kirken har røde tegltage.

Det gotiske langhus

Kirkens skib og langhuskor er som den resterende kirke opført i teglsten med bælter af kridtsten. Den sydligste del af kirkens skib og kor er fra omkring år 1400, hvor den afløste en tidligere romansk kirke. I løbet af 1400-tallet rev man dog dens nordlige langmur ned, da man udvidede kirken.

Skibets dør mod syd er oprindelig, men den er præget af senere ændringer. Der har også oprindeligt været tre vinduer i hver af langmurene.

Ved ombygningen i 1400-tallet fik Borup Kirke sin østlige taggavl i gotisk stil, som er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af blændinger.

Tilbygninger

I 1590 opførte man det nuværende, tværstillede tårn, som dermed erstattede det middelalderlige tårn.

Trods tårnets gotiske former træder renæssancen frem i enkelthederne. Murene har omtrent lige brede bælter af munkesten og kridtsten. Øverst er der til hver side tvilling-glamhuller til klokkernes lyd i en rundbuet blænding, og mod hjørnerne er der smalle blændinger. Gavlene med kamtakker og blændinger er ommuret i 1878.

Våbenhuset stammer sandsynligvis fra omkring år 1600, men det er med sine kamtakker og systemet af blændinger gotisk af karakter.

Kirkens indre

I kirken står det indre hvidkalket, og efter ombygningen i midten af 1400-tallet blev langhuset toskibet med to gange tre hvælv. De blev fjernet i 1880-1881, hvorefter kirkerummet har båret præg af dets pudsede bræddeloft med stukkanter.

Inventar og gravminder i Borup Kirke

I Borup Kirke er bænkene i løbet af 1900-tallet udskiftet til de nuværende. Derudover er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor særligt middelalderen, renæssancen og barokken træder frem.

Middelalderinventar

I koret står der en romansk døbefont af granit af en type, som var almindelig omkring Roskilde. Dens kumme har foroven en tovsnoning. Foden er i gule teglsten, som står blankmuret.

Renæssanceinventar

Altertavlen fra 1623 er i sen renæssancestil og havde tidligere vinger på siderne. Den er bygget op omkring to korinthiske storsøjler med prydbælter på en udskåret underdel. Søjlerne holder en gesims med en brudt trekantgavl, der bærer et stort, senere kors. Storfeltet indeholder et maleri på lærred fra slutningen af 1700-tallet af Kristus i Getsemane Have.

Barokkens inventar

Prædikestolen fra 1630 er i bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den har fire fag med arkader, hvori der er relieffer af Kristi fødsel, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten. På hjørnerne står der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, af de fire evangelister.

Den samtidige opgang har tre relieffer, der forestiller Evas skabelse, herren, der viser Adam og Eva kundskabens træ, og syndefaldet. Felterne adskilles af nyere, joniske kvindehermer.

Gravminder

I Borup Kirke er der to epitafier, dvs. mindesmærker, fra 1657 og 1700 samt seks gravsten bevaret fra perioden 1573 til 1692.

Epitafiet fra 1657 består af en bruskbarok ramme med figurer af Kristus med Verdenskuglen og Johannes Døberen med bog og kors, og den har i midten et maleri på kobber af den afdøde familie. Det viser ægtefællerne med to sønner, tre døtre og et dødt spædbarn, hvor datteren længst til højre holder et dødningehoved og en palmegren for at vise, at hun er død.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig