Ballum Kirke

Kirken er karakteristisk omgivet af huse tæt op til kirkegårdsgærdet, nogle steder endda sammenbygget med selve gærdet. Kirken afgrænses mod nord, syd og øst af kirkegården, som omgives af et lavt stengærde.

Kirken består af apsis, kor og skib fra romansk tid, sakristi og tårn fra gotisk tid samt et nordre våbenhus fra renæssancen. Tidligere fandtes også et våbenhus i syd og et lille tårn, en såkaldt tagrytter.

De romanske dele er primært bygget af rhinske tufsten, men i skibet findes også røde munkesten foruden en profileret sokkel i granit. Omkring år 1400 fik koret et krydshvælv med spidse skjoldbuer.

Apsissen er delt i syv rundbuede blændinger, dvs. murnicher, adskilt af seks svagt fremspringende murpille, såkaldte lisener. Af de tre oprindelige vinduer er det midterste åbent, hvorimod de to yderste er muret til og står som indvendige nicher. Hertil har apsiden senromanske kalkmalerier, hvis motiver er typisk sønderjyske: Kristus tronende i mandorla, omgivet af evangelisttegnene og flankeret af Maria, Johannes, en bisp og en fjerde, ubestemmelig person. Lignende motiver kendes fra forsvundne kalkmalerier i Starup og Hviding kirker samt fra Broager Kirke. På korbuens vanger fandtes også tidligere kalkmalerier af Madonna og en helgenfigur, men disse er i dag kalket over, ligesom en engelfigur og et våbenskjold man i 1896 opdagede på korets nordvæg.

På korets norside findes et middelalderligt sakristi bygget i munkesten, der ligesom koret har krydshvælv. Det gotiske tårn er typisk for egnen af ”Tørninglen-typen”, hvilket indebærer at tårnet foruden spiret har en gavl i hvert verdenshjørne. Tårnrummet er som sakristiet forsynet med et krydshvælv. I 1863 blev tårnrummet ombygget fra materielrum til våbenhus, og en bræddevæg blev i den forbindelse taget ned, så der nu er forbindelse mellem skibet og tårnrummet. Tidligere kunne spindeltrappen til de øvre stokværk tilgås fra tårnrummet, men adgangen sker nu udefra.

Efter reformationen blev der nord for skibet bygget et våbenhus i store røde sten, som i 1863 kom til at fungere som materielrum efter tårnrummet havde overtaget funktionen som våbenhus. På sydsiden af skibet lå der indtil 1859 også et våbenhus, som blev benyttet som ”grandestue”, det vil sige et forsamlingssted for byens gårdejere. Endelig havde kirken indtil 1863 en lille tagrytter som var godt 2,5 meter høj.

I kirkens apsis ses flere kalkmalerier, som er dateret til 1240-1260. Malerierne er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne i Ballum Kirke forestiller indskrifter, og apostlene Bartholomæus, Jakob den Ældre, Paulus og Peter. Derudover indeholder kalkmalerierne planteornamentikborter som forestiller palmetter og blomster.

Kalkmalerierne er bevaringsværdige. Malerierne er meget opmalet og kun delvis bevaret, men er vigtige idet det repræsenterer overgangen fra romansk til gotisk tid.

Kirkens ældste inventar er døbefonten i koret, som stammer fra romansk tid og importeret fra det nuværende Belgien. Den er fremstillet i sort Namur-kalksten og har fire felter med hver sit udhuggede dyremotiv: En drage, en kentaur, en løve og et ubestemmeligt dyr med knude på halen. Imellem hvert af disse felter er fire fremspringende menneskehoveder.

I kirken findes også et middelalderligt muret alterbord med paneler på forsiden og siderne. Tidligere fandtes i alterbordet et relikviegemme: En rektangulær blyæske som indeholdt en knoglestump, og som var indridset med dedikationer til Sankt Nicolaus og Jomfru Maria. Alterbordsforsiden er et stort maleri fra første halvdel af 1600-tallet, og forestiller Jesus’ besøg ved farisæeren og synderinden, som salver hans fødder og tørrer dem med sit hår.

Prædikestolen er af ”Tøndertypen”, hvilket vil sige at tre af stolens fag springer frem som en karnap. De i alt syv fag indeholder hver en scene fra Kristi liv: Bebudelsen, fødslen og forkyndelsen, dåben, korsfæstelsen, opstandelsen, himmelfarten og dommedag. Langs vest- og nordvæggen i skibet ses kirkens to pulpiturer fra 1692 og 1734. Altertavlen er i enkel klassicistisk stil og har glatte sidepilastre med høje postamenter. Topstykket forestiller Kristus og synderinden i fortællingen om hvem, der ville kaste den første sten. Kirkens korbuekrucifiks er fra 1896 og fremstillet i München.

Udenfor kirken findes adskillige historiske gravsten. I tårnets nordlige sokkel findes således en granitgravsten fra romansk tid, mens der udenfor kirkens vestindgang findes en gravsten fra sidste halvdel af 1600-tallet, hvis indskrift i dag er helt utydelig. Op ad skibets nordmur findes flere gravstene fra perioden 1772-1779. På kirkegården findes et monument fra 1922 over sognets faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Ballum Kirke på sogn.dk