Faktaboks

Starup Kirke
Sogn
Sønder Starup Sogn
Provsti
Haderslev Domprovsti
Stift
Haderslev Stift
Kommune
Haderslev Kommune
Starup Kirke
Starup Kirke. Restaureringen påvirkede dog murværket drastisk, og kun få steder er det derfor helt oprindeligt; det gælder bl.a. den øverste del af den nordre kormur, et stykke af korets østre taggavl samt midtskibets vestre taggavl. Foto: 2020.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Starup Kirke er en sognekirke, som ligger ned til den sydlige bred af Haderslev Fjord, nord for Starup.

Kirkegård

Kirkegården, som er udvidet mod nord, er omgivet af et dige af beplantede kampesten. Mod vest findes en køreport, og i vest og sydvest er der fodgængerlåger.

Kirkebygning

Kirken består af et kor med apsis samt midtskib fra romansk tid, omkring år 1100, som enestående for Sønderjylland er opført i frådsten med en kerne af rå kampesten. Sakristiet, våbenhuset og tårnet er alle tilbygninger fra gotisk tid, mens de to sideskibe er rekonstruktioner fra en stor restaurering 1908-1918.

Den romanske del af bygningen var oprindelig planlagt som en treskibet basilika med et højt midtskib og to lavere sideskibe. Selv om kirken har haft denne indretning siden 1918, er det usikkert, om de oprindelige sideskibe nogensinde blev færdige. Under alle omstændigheder er de nuværende sideskibe anderledes end dem, der oprindelig var planlagt. Allerede omkring 1150-1160 blev sideskibene opgivet, og den romanske bygning fik dermed den form, som den bibeholdt helt frem til restaureringen 1908-1918.

Restaureringen påvirkede dog murværket drastisk, og kun få steder er det derfor helt oprindeligt; det gælder bl.a. den øverste del af den nordre kormur, et stykke af korets østre taggavl samt midtskibets vestre taggavl.

Der er bevarede oprindelige vinduer i både koret og apsissen, der i det hele taget fremstår som de mindst berørte dele af den oprindelige bygning. Udvendig er apsissen udsmykket med blændingsfelter, dvs. murnicher, som er opdelt af lisener (dvs. fremspringende murpiller) og har tvillingerundbuer øverst. Koret er udsmykket med firkantede blændingsfelter, som også opdelt af lisener. Det høje romanske midtskib åbner sig til de genopførte sideskibe med fem rundbuede arkader, som hviler på murede piller. Indtil restaureringen fremstod disse arkader som tilmurede blændinger, hvoraf kirkens indtil da eneste indgangdør lå i den midterste arkade i sydmuren.

Omkring 1450 blev en del af skibets sydmur erstattet af en tyndere mur af munkesten, ligesom den oprindelige korbuegavl blev erstattet af en tynd munkestensmur. Samtidig blev der opført et tårn vest for skibet, som ligeledes blev bygget af munkesten. Det hvælvede tårnrum står i forbindelse med skibet gennem en spidsbuet arkade og krones øverst af et pyramidespir, som blev forkortet i 1823.

Nord for koret findes kirkens sakristi, som er fra gotisk tid og opført i munkesten. Det blev forhøjet allerede i middelalderen og er udsmykket med en kamtakket gavl, hvorunder der er flere dekorative blændinger. Indvendig er der i nordmuren spor efter en kamin.

Syd for skibet står kirkens ret anseelige våbenhus, som er opført i munkesten i begyndelsen af 1500-tallet. Våbenhuset er dekoreret nærmest identisk med våbenhuset i Halk Kirke og er sandsynligvis opført af den samme bygmester. Det er udsmykket med en buefrise og har ligesom sakristiet en gavl med kamtakker. Inde i våbenhuset findes der vest for døren en muret kamin, som i nyere tid mestendels er tilmuret, så kun den øverste del står åben som en hylde.

Kirkens tagværk er fra gotisk tid og fremstillet af eg. Det er allerældst over koret og skibet. Mens våbenhuset og tårnet står hvidkalkede udadtil, er resten af kirken i blank mur med synlige sten.

Indvendig står kirken med et hvidt, fladt bræddeloft i kor, skib og sideskibe, mens apsissen har halvkuppelhvælv, og tårnet og sakristiet har krydshvælv. Tårnrummet og sideskibene har hvidkalkede vægge, mens skibets indre domineres af de blanke frådstensmure nederst og omfattende malede dekorationer øverst.

Restaureringen 1908-1918

Kirken blev som nævnt omfattende istandsat i årene 1908-1918. Den blev først banket fri for puds, og 1911-1912 blev apsissen og koret restaureret, mens forslag om det videre restaureringsforløb blev forhandlet på plads ved myndighederne i Berlin.

Projektet blev godkendt og gennemført i perioden 1913-1918, hvor de nuværende sideskibe blev opført, og de forhenværende blændinger i skibet blev gennembrudt for at skabe de nuværende arkader. Mange af de gamle frådsten i det oprindelige murværk blev i forbindelse med projektet udtaget, savet op og støbt i cement for at danne en autentisk udseende frådstensbeklædning; det medførte dog, at de oprindelige murværksdetaljer nu mange steder er helt ødelagte.

Kalkmalerier

I kirken fandtes der ved den store restaurering svage spor efter kalkmalerier, der blev udnyttet som basis for den omfattende kalkmalede dekoration, der i dag præger kirken. De er rekonstrueret på baggrund af nu forsvundne kalkmalerier i Hviding Kirke, som kunstneren August Wilckens (1870-1939) i 1916 mente at kunne påvise var relateret til kalkmalerisporene i Starup.

De forestiller adskillige scener fra Bibelen: I koret ses Getsemane og Golgata mod syd, mens klagen ved Kristi grav og den genopstandne Jesus, der beder Maria Magdalene om ikke at røre ham, er mod nord.

I apsissen ses Kristus som verdensdommer omringet af evangelisttegnene og flere personer øverst, mens de 12 apostle sidder rundt om vinduerne nederst. Over korbuen mod koret ses nadveren, og på skibets sydvæg er der scener fra Det Gamle Testamente. Noas offer, Abrahams offer, Moses, der kommer med lovens tavler, Jakobs kamp med englen og Job, som spottes af sin hustru.

På nordvæggen er der scener fra Det Nye Testamente: Jesu dåb, helbredelse af en blind, den synkende Peter på søen, den fortabte søns hjemkomst og Lazarus’ opvækkelse. På vestvæggen over tårnbuen ses Adam og Eva og uddrivelsen fra Paradis.

Inventar og gravminder

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske granitdøbefont. Den er udsmykket med en udhugget ranke af akantusblade og er tæt relateret til døbefonten i Bjerning Kirke. Den var i mange år adskilt, så foden lå i præstegården, mens kummen var ved en gård i Vandling. Den blev samlet igen i 1915 og indsat i kirken.

Prædikestolen er i renæssancestil og stammer fra 1612. Den er opbygget af fem fag, som er udsmykket med arkader og forgyldte relieffer af frelseren og de fire evangelister.

I kirken hænger et maleri fra 1716, der forestiller Kristus som dødens og syndens overvinder. Han bærer en sejrsfane svarende til Dannebrog.

I søndre sideskib findes en anden døbefont, som er i træ og stammer fra 1742. Den forestiller en svævende engel, der bærer et kar og er ophængt fra muren.

Kirkens alterbord er fremstillet af frådsten og stammer fra den store restaurering. På alterbordet står et lille krucifiks fra 1903.

På nordre sideskibs vestvæg hænger et epitafium (et mindesmærke) i nygotisk stil fra 1890 samt en mindetavle over sognets faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918. I kirkens mure og på kirkegården er der desuden adskillige historiske gravsten fra perioden 1590-1855. En særligt interessant gravsten er en runesten, der blev fundet i kirken under restaureringen. På den står med runer ”Airiks kubl”, altså ”Eriks kummel”, som betyder gravminde. Den står i dag på kirkegården syd for kirken.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig