Asserballe Kirke

Kirkegårdens ældste dele er dem der ligger tættest på kirken, mens afsnittene mod syd og sydvest er yngre. Mod nordvest er der et afsnit særligt til de faldne i 1. Verdenskrig. Hovedindgangene er en port mod nord samt en trappe mod øst, mens der også findes en port mod sydvest.

På kirkegården fandtes der indtil 1867 et klokketårn af træ – et typisk træk for de sønderjyske kirker.

Kirken består af et romansk kor og østenden af et romansk skib, som er opført af kampesten. Størstedelen af kirken er dog yngre. Den vestlige del af skibet er en forlængelse fra omkring 1716, mens den nordre korsarm er fra 1741 og den søndre fra 1867. Dertil kommer et sakristi fra 1874. Tidligere fandtes der også et våbenhus og en tagrytter, dvs. et slags lille tårn oven på taget.

Kirkens ældste del, nemlig koret og skibets østligste ende, var nok den mindste kirke på Als ved opførelsen. Fra 1560’erne og frem er der skriftlige kilder om kirken, som næsten alle melder om en kirke, der var i meget dårlig forfatning. Mellem 1714 og 1719 blev kirken derfor omfattende repareret, og der blev opført en fem meter lang forlængelse af skibet mod vest, ligesom koret fik et hvælvet loft.

I 1741 blev kirken udvidet med en korsarm mod nord, som dengang var beregnet til beboerne i Kettingskov. I 1867 blev korsarmen bygget om, så den kom til at rumme kirkens hovedindgang, ligesom den nuværende fint udsmykkede med gavl med blændinger, dvs. dekorative murnicher, og ni trappeformede kamtakker blev sat op. Samtidigt blev der opført en tilsvarende korsarm mod syd.

Korsarmen mod syd er bygget af gule teglsten og erstattede et ældre våbenhus.

Sakristiet øst for koret er fra 1874, og blev muligvis udvidet i 1894.

Kirkens tagværker er fra flere forskellige tidsaldre. Over det romanske kor og den romanske del af skibet er tagværkerne delvist oprindelige, mens de yngre bygningsafsnit har tagværker, der stammer fra opførelsestidspunkterne.

Indvendigt fremstår kirkens indre præget af ombygningen i 1867 og en istandsættelse i 1939-1940. Væggene er overalt kalket hvide, og mens skibet og korsarmene har flade bræddelofter, er der hvælvet loft i koret.

Kirkens inventar er præget fra en større restaurering i 1939-1940, og stammer fra flere forskellige tidsaldre. Det ældste inventar er døbefonten, et krucifiks og alterstagerne fra middelalderen, mens kirken også har dele fra baroktiden og dele i nygotisk stil fra 1800-tallet.

Kirkens nok ældste inventarstykke er det sengotiske korbuekrucifiks, som er fra perioden 1450-1475. Korset er lidt yngre, fra omkring 1525, og er udsmykket med evangelistsymboler for enden af hver korsarm. Krucifiksfiguren minder meget om den i Bedsted Kirke, og begge har en påfaldende lighed med korbuekrucifikset i Sankt Catharina Kirke i Lübeck.

Alterstagerne er fra sengotisk tid, mellem 1400 og 1550, og har fødder udsmykket med tre løver. Et sæt meget lignende alterstager findes i Møgeltønder Kirke.

Døbefontens præcise alder er ukendt. Den har dog en tvilling i Hjordkær Kirke, som sandsynligvis stammer fra 1522. Det tilhørende dåbsfad er fra omkring 1575.

Alterbordet er af glatte egeplanker og har en bagbeklædning af små mursten, som indeholder en jernlåge.

Ovenpå alterbordet står altertavlen, som er fra omkring 1719. Den er i akantusbarok, dvs. at den er i barokstil og udsmykket med akantusblade. I midten indeholder den et maleri, omgivet af søjler, som forestiller den sidste nadver.

Prædikestolen er fra 1745-1746 og består af fem fag, som er udsmykket med tomme arkader. På hjørnerne er der pilastre, dvs. halve søjler udskåret af træet. Over prædikestolen hænger en femkantet prædikestolshimmel.

Kirkens stolestader, dvs. bænkene, er fra 1867 og er lavet i den tidstypiske nygotiske stil.

I kirken findes en mindetavle fra 1848 og på kirkegården et monument, der er sat over to sogneboere, som faldt i 1. Verdenskrig 1914-1918.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sognets hjemmeside