Møgeltønder Kirke

Kirken består af romansk skib med et lidt yngre romansk kor opført af munkesten men med detaljer i granit, der sandsynligvis stammer fra et ældre kor. Mod øst er der en senromansk/unggotisk korforlængelse, og en tilsvarende forlængelse af skibet i vest. Her består kirken af et sengotisk tårn med et senere opført trappehus, et gravkapel fra 1763 og et våbenhus fra 1898. Tidligere fandtes også et ældre våbenhus og et lille tårn, en tagrytter, som i dag er revet ned.

Kirkens ældste del er den østre halvdel af skibet, som nok har været opført i forlængelse af et oprindeligt kor, som ret tidligt blev erstattet af et nyere, ret langstrakt kor.

De to forlængelser af koret i øst og skibet i vest stammer fra omkring 1275, og er ligesom den romanske bygning opført i munkesten. Sent i middelalderen blev gavlen på vestforlængelsen revet ned for at gøre plads til en yderligere forlængelse på fire meter og det sengotiske tårn ovenpå.

Tårnets første spir blæste ned i 1628, og det nuværende ottesidede, pyramideformede spir blev opført i stedet.

På korets nordside findes det ”grevelige gravkapel” fra 1763 med svungne gavle, opført som erstatning for en krypt i koret. Den er forbundet med koret gennem en stor barokportal fra 1853. På koret sydside ligger våbenhuset fra 1898, opført som erstatning for et ældre våbenhus.

Indvendigt står kirken i dag med fint dekorerede vægge, mens loftet består af to ottedelte hvælv i østforlængelsen og fladt bræddeloft i resten af kirken. Tårnrummet er forbundet til skibet gennem en lille rundbuet dør.

Kirken er rigt udsmykket med både kalk- og loftsmalerier. Loftsmalerierne i skibet ligner dem i Ubjerg Kirke, og stammer nok fra en istandsættelse af kirkens indre i 1737. De forestiller fra øst mod vest skabelsen, korsfæstelsen og dommedag, og var helt overmalede fra 1837 til 1976.

Kirken rummer et væld af kalkmalede udsmykninger fra mindst tre perioder, hvoraf malerierne fra 1550‑1560 på skibets vestvæg er enestående. Fladerne er udfyldt af forskellige kampscener i en detaljeret udført, arkitektonisk ramme. Fra samme tidsrum stammer kirkens stolestader.

Kirken er rigt dekoreret med ung- og højgotiske kalkmalerier samt dekoration fra renæssancen. De gotiske billeder udgøres af scener fra både Det Nye og Gamle Testamente, Jesu barndomshistorie og dagligliv, mens den ornamentale dekoration, som udfylder murfladen mellem scenerne er eftermiddelalderlig. Malerierne er desværre meget hårdhændet restaureret af August Wilckens 1894-1898, der supplerede de oprindelige motiver, hvorved de mistede en del af deres originale præg.

Kirkens inventar er meget rigt og er præget af tilhørsforholdet til Schackenborg.

Det ældste inventar er utvivlsomt døbefonten, som er senromansk og hugget ud af én granitsten. Den er relativt enkelt udsmykket med bølgeranke i den side, der vender ud mod kirken.

Alterbordet er muret og er sikkert samtidig med korudvidelsen.

Tidligere har kirken haft to sidealtertavler, som dog ikke er bevarede i dag. Der findes dog bevarede figurer fra dem begge, nemlig den apokalyptiske Maria fra den ene, og kirkens værnehelgen Sankt Nicolaus og en figurgruppe af Jesu fødsel fra den anden. Begge stammer fra slutningen af 1400-tallet.

Altertavlen er en sengotisk femfløjet konstruktion fra omkring år 1500. Den har fire bevægelige fløje, og i midtskabet ses en velbevaret Golgatascene. I de nærmeste fløje er de 12 apostle udskårne, mens bagsiden og de yderste fløjes forsider viser passionsmalerier. Kort før år 1700 er tavlen yderligere forsynet med barokke ændringer, herunder vinger af store fligede, akantusblade, et rektangulært topstykke med en opstandelsesscene, og et ekstra topstykke med Jahves navn på hebraisk.

Stoleværket, som strækker sig gennem det meste af skibet i nord og syd, stammer oprindeligt fra sidste halvdel af 1500-tallet, og det er i dag malet i en lys, blålig marmorering. Den gotiske degnestol stammer fra samme periode, omkring 1550.

Kirken har i alt tre pulpiturer: Ved skibets vestmur står et pulpitur fra 1578, som bærer orgelet, mod skibets nordmur står et længere pulpitur, som sandsynligvis er fra 1691, og mod øst i skibet den såkaldte Schackenborgs stol fra 1692. De tre pulpiturer er udstyret med hele 58 fyldningsmalerier, som viser scener fra både Det Gamle og Det Nye Testamente. Dermed ejer kirken en ret enestående billedbibel. Indtil 1897 stod der tillige pulpiturer i koret ved nord- og sydvæggen.

Prædikestolen er fra 1694 og stammer fra Peter Petersens værksted i Tønder. Den består af seks fag adskilt af korintiske pilastre og er udsmykket med buttede englebørn under store englehoveder. Tidligere havde kirken en prædikestol fra 1580, som blev solgt til Keitum Kirke på Sylt i Tyskland, hvor den stadig står.

I kirken findes fire epitafier fra perioden 1592-1700, ligesom der i og omkring kirken findes hele 15 historisk interessante gravsten fra 1520’erne til 1845.

De mest interessante begravelser findes i gravkrypten under korets søndre del, som er indrettet i 1500-tallet for slægten Rantzau. Senere blev krypten dog indrettet til begravelsespladsen for greveslægten Schack, og i dag står tre barokke sandstenssarkofager i den. Her hviler Anna Margareta af Reventlov, død 1710, Hans Schack til Schackenborg, død 1719, og Anna Sophia Rantzav, grevinde af Schack, død 1760. Hertil kommer tre barnekister i træ.

Nord for kapellet ligger i øvrigt slægten Schacks gravsted, hvor der i alt er nedsat 14 ligkister af familiemedlemmer døde mellem 1733 og 1917.

Endelig findes der på kirkegården et monument fra 1922 over sognets faldne i 1. Verdenskrig, 1914-1918.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside