Lübeck

Domkirken, byens ældste kirke, blev opført i 1173-1247 som romansk basilika, men ombyggedes i 1266-1341 til gotisk hallekirke. Marienkirche, opført i 1250-1350, var forbillede for de gotiske teglstenskirker i Østersøområdet. I denne kirke fandtes Bernt Notkes berømte billedfrise Døden fra Lübeck fra ca. 1465. Frisen blev ødelagt i 1942 ligesom det dannebrogsflag, lübeckerne i 1427 havde taget som krigsbytte fra Erik 7. af Pommern. Rådhuset (1226-1586) udgøres af to forbundne teglstensbygninger og regnes for et hovedværk i tysk middelalderarkitektur. Bygningens facade i renæssancestil markerer et andet stiltræk.

Blandt de øvrige bygninger kan bl.a. nævnes Haus der Schiffergesellschaft, et velbevaret gildehus fra 1535. Lübeck rummer desuden en række velbevarede gavlhuse, især i Große Petersgrube og i Mengstraße, hvor bl.a. Buddenbrookhaus ligger. Huset er indrettet som museum for Heinrich og Thomas Mann. Af de tidlige byporte er to bevaret: Burgtor (1444) og Holstentor (1469), i dag Lübecks vartegn.

I senmiddelalderens Lübeck fandtes berømte billedskærerværksteder med kunstnere som Bernt Notke og Henning van der Heyde; et triumfkrucifiks af Bernt Notke kan ses i domkirken.

Det kulturhistoriske St. Annen-Museum er indrettet i det tidligere Sankt Annenkloster og viser bl.a. middelalderlig sakral kunst, heriblandt en stor samling af nordtyske billedskæreraltre.

Det prisbelønnede Kunsthalle St. Annen, der indviedes i 2004 har fusioneret moderne arkitektur med ruinrester og grundplan fra klosterkirken, der brændte i 1843; her vises samtidskunst og løbende udstillinger.

Museum Behnhaus (1779-1783) rummer kunst fra 1800- og 1900-tallet. I 2002 indviedes Günter Grass-Haus som udstillings- og forskningscenter for litteratur og billedkunst. Museet har en fast udstilling omkring Günter Grass mange facetter.

Lübeck blev grundlagt af grev Adolf 2. af Holsten i første halvdel af 1100-tallet. Den kom senere i århundredet under Henrik Løve, men blev i 1180'erne overtaget af de hohenstaufiske kejsere. Efter i 1203-1225 at have været under dansk herredømme blev byen af den tysk-romerske kejser Frederik 2. i 1226 tildelt status af fri rigsstad.

Byens politiske uafhængighed og gunstige geografiske placering som omladningsplads for handelen mellem Europa og Østersøen gav den også en ledende rolle i Hanseforbundet, og fra 1358 blev der afholdt hansedage i Lübeck. Denne magtposition understregedes af, at byen i 1300-1500-tallet ofte havde afgørende indflydelse på den politiske udvikling i Norden i samvirke eller konflikt med de danske og svenske konger.

Det sidste militære engagement i Danmark under Grevens Fejde i 1534-1536 endte med byens nederlag til Christian 3. og afspejlede også, at hansestæderne på det økonomiske område blev trængt tilbage af hollænderne i 1500-1600-tallet.

Efter Det Tysk-romerske Riges fald i 1806 forblev Lübeck en selvstændig bystat. Den var i 1810-1813 under Frankrig, blev i 1815 medlem af Det Tyske Forbund og i 1871 af Det Tyske Rige. Ved Nord-Ostsee-Kanalens færdiggørelse i 1895 mistede byen en stor del af Østersøhandelen til Hamburg og Bremen. Under Det Tredje Rige afskaffedes byens selvstændighed ved lov i 1937; Lübeck blev kraftigt beskadiget under et britisk luftangreb i 1942.

Ved grænsedragningen mellem besættelseszonerne efter 1945 blev Lübeck adskilt fra store dele af sit tidligere opland, der kom til at ligge i den sovjetiske besættelseszone, det senere DDR. Lübeck selv blev i 1946 del af den nye delstat Slesvig-Holsten. Industriel udbygning og bibeholdelse af byen som Forbundsrepublikkens Østersøhavn cementerede dog dens økonomiske betydning.

• lybsk møntvæsen
• lybsk ret