Asnæs Kirke

Kirkegården, der har bevaret sine historiske skel i øst, er udvidet mod vest og syd ad flere omgange. Mod nord, vest og syd er kirkegården omgivet af hvidkalkede mure i rå kampesten dækket af tegltag. Mod øst ligger den nuværende præstegård, og her udgøres kirkegårdsmuren af mere sammensatte murforløb.

Hovedindgangen, som findes i nordenden af østmuren, har en køreport flankeret af ganglåger. Herudover giver en muret portal, syd for præstegårdslængen, adgang til præstegården. Portalen er formodentlig senmiddelalderlig.

Umiddelbart vest for kirken er der i år 1904 og 1929 udgravet rester af to bevarede kældre fra en stormandsgård. Gården er muligvis af samme alder som kirkens ældste dele, og den var formentlig i brug i 1500-tallet.

Kirken består af et romansk skib og kor fra 1100-tallet, opført i rå og kløvet marksten, med kvadre i bygningens hjørner og suppleret med frådsten benyttet til detaljer. I senmiddelalderen blev der tilføjet våbenhuse mod syd og nord, sidstnævnte er allerede i middelalderen blevet ombygget til et kapel. Kirken står hvidkalket.

Af oprindelige detaljer kan nævnes, at norddøren er forsvundet ved gennembrydning af arkaden til kapellet, mens syddøren fortsat er i brug. Kun i skibet er der bevaret rester af oprindelige vinduesåbninger. Ved en ombygning i 1200-tallet har koret fået fornyet de oprindelige vinduer mod nord og øst.

Omkring år 1500 fik skibet en forlængelse mod vest, som er bygget i marksten og munkesten, og på samme tid fik kirken et tårn i munkesten med samtidigt krydshvælv. Tårnets gavltrekanter er prydet af sengotisk blændingsdekoration, dvs. dekorative murnicher. I bunden af tårnets sydside er der indsat en kampesten med helleristninger fra bronzealderen i form af to hjulkors.

Et sakristi af bindingsværk blev opført ved korets nordside, formodentlig efter middelalderen, og det omtales i 1816 som nedbrudt.

Tårnets oprindelige egetagværk er i vid udstrækning bevaret.

Indvendigt bærer kirken præg af de murede, krydshvælvede lofter. De blev etableret først i koret og siden i skibet inden udgangen af 1300-tallet.

Triumfmuren i den østlige ende af skibet giver med en rundbuet åbning adgang til koret. Den vestlige forlængelse fra år 1500 dækkes af et samtidigt hvælv, som er en bevidst efterligning af de ældre hvælv i skibet. Kirkens indre står i dag hvidkalket.

I begyndelsen af 1900-tallet blev der frilagt rester af kalkmalerier flere steder i koret og skibet. Over hvælvet på skibets triumfvæg og sydvæg var der bevaret delvise udsmykninger. Maleriernes placering fortæller, at det romanske skib sandsynligvis har haft kalkmalerier på alle fire vægge. Ligeledes blev malede kvadre på korhvælvet afdækket. Disse kalkmalerier er dog overkalket igen.

Omkring år 1500, muligvis i forbindelse med kirkens genindvielse efter skibets ombygning, blev væggene i koret og skibet udsmykket med indvielseskors, som kan ses på triumfvæggen.

Kirken rummer flere væsentlige inventarstykker fra middelalderen. Korbuekrucifikset er udført allerede omkring år 1175, og det hænger nu på skibets nordvæg. Kirkens døbefont er hugget i gotlandsk kalksten i 1200-tallet.

I kirken findes en repræsentativ samling glaserede og ornamenterede, middelalderlige gulvfliser fra tiden omkring 1300 lagt i gulvet under prædikestolen

Kirkens gotiske altertavle fra 1400-tallets sidste halvdel er i dag opstillet ved skibets nordvæg. Den består af et højt, vandret delt midtskab med to bevægelige fløje. I midtskabet ses en nedre del med en fremstilling af bebudelsen og en øvre Nådestolsfremstilling (Gud holder den korsfæstede Kristus frem).

Der er også bevaret flere inventarstykker fra renæssancen i kirken. En degnestol er forsynet med årstallet "1551" skåret i relief på pultpartiet, dvs. den skrå pult, hvor teksten kan ligge. Den resterende del af stolen er senere blevet fornyet.

Kirkens klokker blev støbt i Lübeck i henholdsvis 1582 og 1591, og mod slutningen af århundredet anskaffede kirken et alterbordspanel, som nu er på Odsherreds Museum under Museum Vestsjælland. Omtrent samtidig blev prædikestolen opstillet, mens et mindre krucifiks muligvis stammer fra 1600-tallets begyndelse.

Kirkens nuværende, bruskbarokke altertavle med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter blev erhvervet i 1635. Den er udført i samme værksted som tavlen i Fårevejle Kirke og bærer våbener af lensmanden til Dragsholm, Claus Daae (1579-1641) og hustru Ingeborg Parsberg (1593-1641). I storfeltet ses gengivet en Nadverfremstilling, der dog ikke er oprindelig, mens sidefelterne er forsynet med de oprindelige malerier, der udgøres af fremstillinger af Jonas og hvalfisken samt opstandelsen.

Stolestaderne, dvs. kirkebænkene, blev fornyet i 1957, da også det nuværende orgel blev anskaffet.

I kirken er der bevaret gravminder fra forskellige perioder. I våbenhuset er der en sønderbrudt gravsten fra 1300-tallet og en gravsten fra en af kirkens præster, der døde i 1765. Sidstnævnte blev flyttet fra skibet til våbenhuset i 1928. Tidligere har der været opstillet en række særegne trækors fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, men de befinder sig i dag på Odsherreds Museum.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Asnæs Kirke på sogn.dk