Fårevejle Kirke

Kirkegården indtager i dag efter gentagende udvidelser i 1800- og 1900-tallet mod øst hele bakkens top og dele af skråningerne nedenfor. Kirkegården er stærkt præget af de store højdeforskelle og er inddelt i terrasser. Hovedindgangen er gennem en port i den nordlige ende af muren mod vest.

Ligkapellet udenfor det nordvestre hjørne er formentlig opført omkring år 1900. Det er en hvidkalket murstensbygning med rødt tegltag og trappeformede kamtakkede gavle med ornamentale murnicher.

Kirken består af et romansk skib med en korforlængelse i øst fra 1400-tallet. Den er opført i rå og kløvede marksten, teglsten og med hjørnekvadre af tilhugget granit og frådsten. I 1500-tallet blev koret yderligere forlænget, et sakristi blev bygget til forlængelsen, tårnet blev bygget til og ligeledes våbenhuset på skibets nordside. Kapellet på nordsidens østside er formentlig fra første halvdel af 1600-tallet. Kirken står hvidkalket.

Af den romanske kirke står kun murværket tilbage i skibets tre fag. Norddøren befinder sig på sin oprindelige plads. Skibet har i nordsiden bevaret to rundbuede, smigede vinduer, der begge er tilmurede med munkesten.

I 1400-tallet blev koret forlænget med to fag, mens det nuværende kor er opført omkring år 1525. Murene er opmuret i rå og kløvede marksten iblandet tegl. Gavltrekantens yderside er udelukkende af tegl, og den har gotiske dekorationer af kamtakker og høje blændingsfelter, dvs. ornamentale murnicher.

Sakristiet på korets nordside er næsten fra samme tid som koret. Det har i gavltrekanten ligeledes gotiske dekorative elementer. Forbindelsen fra koret sker ad en fladbuet døråbning, hvorfra tre trin fører ned til sakristiets lavere liggende gulv.

Tårnet er i de første årtier af 1500-tallet føjet til skibets vestende. Dets atypisk, tværstillede plan med gavle i nord og syd må skyldes et hensyn til terrænet, der falder brat mod vest. Murenes kampesten erstattes i øverste del af tegl. Tårnrummet forbindes med skibet af en spids tårnbue, der er brudt gennem den oprindelige gavl.

Våbenhuset på skibets nordside er middelalderligt, men uden nærmere daterbare enkeltheder. Murværket er opført i munkesten. Fra skibet fører tre trin ned til våbenhusets lavere liggende gulv.

Kapellet på nordsiden er sandsynligvis opført i første halvdel af 1600-tallet. Det var oprindelig gravkapel. Gavlen prydes af dekorativt udformede murankre. Kapellet har en krypt fra 1949. Forbindelsen til skibet er gennem en fladbuet arkade.

Kirkens indre står i dag hvidkalket. Rummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter, som i den romanske del af skibet formentligt er fra omkring år 1350. Da korets forlængelse fra 1400-tallet blev bygget i samme bredde og højde som skibet, kaldes kirken en langkirke.

Kirken har kalkmalerier dateret til 1290-1310 i skibet.

I tredje fag er der på nordvæggen malet en turneringsscene, hvoraf kun den ene af de to dystende ryttere er bevaret. Den afbildede ridder er tolket som en lokal stormand med tilknytning til kirken. Selve motivet er velkendt i korstogstiden, hvor det symbolsk fremstiller kampen mellem det gode og onde.

Tredje fag er i hvælvkappen mod øst afbildet en fremstilling af barnefødslen i Betlehem, mod syd er Kristus afbildet i mandorla (en mandelformet glorie) på en tronstol, mod vest ses angiveligt de hellige tre konger og kejser Herodes, og mod nord afbildes tre apostle.

Fjerde fag er i hvælvkappen afbildet mod øst rester af ni personer, hvoraf syv er kronede, mod syd formentlig to bisper, mod vest to scener med henholdsvis en kvinde, der malker en ko, mens denne holdes i hornene af en enhornet djævel og en kvinde, der kærner smør hjulpet af to ligeledes enhornede djævle, og mod nord helvedesgabet.

Middelalderen repræsenteres af den romanske døbefont samt korbuekrucifikset fra gotisk tid og en jernbunden dørfløj mellem våbenhus og skib.

Fra slutningen af 1500-tallet er prædikestolen, kirkebænkene og alterbordspanelet bevaret med jævnaldrende malerier i forsidens arkadefelter, som viser Kristus på korset flankeret af Maria og Johannes.

Altertavlen er fra år 1641. Opbygningen er arkitektonisk, hvor fire søjler er erstattet af evangelistfigurer. I midten er en kraftigt reliefskåret nadverfremstilling.

Et panel fra 1647, nu ophængt på væggen over indgangsdøren, kan have indgået i en skriftestol, men den oprindelige placering er usikker. Det gælder også to malerier fra 1662 af Kristus i Getsemane have og Kristus på korset mellem de to røvere.

I våbenhusets østlige væg er indmuret to romanske gravsten, en med et cirkelkors og en med et korset kors.

Fra 1700-tallet stammer fire epitafier, dvs. væghængte gravminder: Et epitafium fra 1600, opmalet i 1758, hænger på skibets nordvæg i tredje fag, to epitafier fra 1709 hænger på kapellets østvæg, og et epitafium fra 1730 hænger på skibets nordvæg i første fag.

En omfattende gulvundersøgelse i 1939 påviste, at der ud over de mange forventelige jordfæstebegravelser fra især middelalderen var tre murede begravelser i kirken fra anden halvdel af 1600-tallet. Samtlige kister blev i 1941 nedsat på et gravsted i kirkegårdens østende, markeret med en mindesten.

I kapellets krypt ligger Jarlen af Bothwell (1536-1578) i en nyere egetræskiste fra 1976. Han sad fængslet i 11 år på Dragsholm Slot, hvor han døde i 1578. I 1949 blev hans jordiske rester flyttet til den nuværende placering.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Fårevejle Kirke på sogn.dk