Arninge Kirke

Kirkegården, der er udvidet mod vest, hegnes mod præstegården på sydsiden af en middelalderlig mur af munkesten. Den øvrige mur er af kløvede kampesten. Hovedindgangen med kørelåge er fra vest.

På kirkegården står der en middelalderlig klokkestabel. Den er konstrueret af svært egetømmer, og den tjener i dag som ligkapel. Stablen står i kirkegårdens oprindelige hjørne mod nordvest.

Kirken består af en senromansk apsis, kor og skib samt et gotisk våbenhus, som er opført i munkesten. Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage.

Den romanske kirke har oprindeligt haft en præstedør i korets sydside, og i skibet har der været en dør mod nord, en mod syd og en mod vest. Af dem er skibets sydlige stadig i brug, mens de andre er muret til og delvist ødelagt af de nuværende vinduer. I apsis er der et vindue mod øst, og i koret er der spor efter to tilmurede vinduer i hver langmur. I skibet har der været to vinduer mod syd og to mod nord, hvoraf flere af dem viser tegn på ombygning i gotisk tid. Nordsidens ene vindue er i dag bevaret som en lille glug.

Murene på apsissen, koret og skibet står næsten uden dekorationer. Der ses kun mindre partier af savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Korets taggavl krones af en enkelt tinde, mens begge skibets taggavle prydes af tinder ved kammenes top og bund.

Våbenhuset er gotisk. I hver sidemur sidder en moderne, rund glug. Døren i sydgavlen er udvidet i nyere tid, og i højde med dens top ligger et savskifte. Den glatte gavltrekant har to luger, og kammen prydes af trappeformede kamtakker.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft i skibet og koret. Det blev opført i sengotisk tid, mens apsis har et nyt halvkuppelhvælv. I 1936 stod apsissen med fladt loft. Triumfmuren brydes af den rundbuede korbue, som angiveligt er udvidet i første halvdel af 1900-tallet.

Arninge Kirke har over de murede hvælv bevaret dele af en udsmykning på skibets fire vægge. Det fortæller, at hele skibet sandsynligvis har haft kalkmalerier på tilsvarende måde som i koret i Tirsted Kirke og kor og skib i Vindeby kirke.

Over hvælvene ses blandt andet en afbildning af den sidste nadver med Kristus og de 12 apostle. Udsmykningen er sandsynligvis malet af Tirstedværkstedet. Fra dette værksted kendes indtil videre kun tre andre udsmykninger. Nadverscenen findes kun i Vindeby kirke over hvælv, og apostelrækken er indtil videre kun iagttaget i Arninge.

Af middelalderligt inventar er bevaret korbuekrucifikset fra den tidlige gotisk. Det er fra begyndelsen af 1300-tallet. Krucifikset hænger på triumfmuren ind mod koret.

Alterbordets panel er fra den tidlige renæssance. Det er udført omkring år 1575. Det har tre felter. Det har en gullig marmorering, og i midten er runde plantedekoration i rødt.

Prædikestolen fra 1605 er fra højrenæssancen. Stolen har fem fag, og opbygningen er i alle hovedtræk som den store Maribo prædikestol. Fagene har arkader af beslagværk, dvs. ornamenter, som efterligner et kunstfærdigt metalbeslag. På hjørnerne er der dobbelte søjler med prydbælter. Ved restaureringen i 1937 fremdrog man arkadernes felter malerier af frelseren og de fire evangelister samt latinske indskrifter. Den øvrige bemaling er udført i overensstemmelse med de oprindelige farver.

Altertavlen er i bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den er udgået fra Henrik Werners (død efter 1669) værksted og med malet årstal 1644. Den har samme opbygning som Maribos altertavle. I midten er der et relief af den sidste nadver med en arkitektonisk baggrund. Det flankeres af to søjler med høje prydbælter. På ydersiden af søjlerne står evangelisterne Matthæus og Markus, og dernæst ses leddelte pilastre, dvs. halvsøjler, med bruskværk og englehermer øverst. Yderst er der storvinger med sirlige dekorationer. Over storgesimsen står der statuetter af evangelisterne Johannes og Lukas, og yderst er to skårne adelsvåben for lensmanden på Halsted Kloster, Just Frederik von Papenheim (død i 1649) og hustru Regitze Urne (1608-1679). Tavlen krones af rigsvåbnet holdt af to putti, dvs. små engle.

Døbefonten er i bruskbarok fra 1640'rne. Den er af træ og er rimeligvis fra Henrik Werners værksted. Den ottekantede font har på siderne konvekse felter, og på hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler.

Kirkens bænke er fra midten af 1800-tallet. De enkle bænke har spidsbuede gavle.

Opsat på apsismurens udvendige side er et epitafium, dvs. mindesmærke, fra 1826. Det er af bly med fordybet skrift.

På kirkegården er der en gravsten fra 1641. Den er af rødlig sandsten i bruskbarok. På øverste halvdel af stenen er der et relief af korsfæstelsen indfattet af bruskværk, og i hjørnerne er der evangelistmedaljoner.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk