Vindeby Kirke

Kirkegården har bevaret sine gamle grænser i øst, syd og vest. Den er omgivet af mure i rå og kløvede kampesten. Hovedindgangen med kørelåge er fra vest.

Kirken består af romansk kor og skib i munkesten. På skibets sydside er der et sengotisk våbenhus, og mod vest er et tårn fra 1505. Tårnet har samme bredde som skibet, og det har et trappehus mod syd.

Kirken opført i munkesten står i dag hvidkalket, og har røde, teglhængte tage.

De ældst bevarede bygningsdele er korets og skibets murværk. I skibet har oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, men de er begge muret til. Vinduerne i skibet er alle ændret, mens korets oprindelige vinduer i øst og nord ses som blændinger, dvs. murnicher.

Skibets murværk krones af en frise med tandsnit og ovenover en frise med savskifte, hvor stenene ligger med hjørnerne ud. Skibets taggavl har en korsformet blænding. Korets taggavl er glat og muret om i små sten, men den øverste del af muren smykkes af to savskifter med en rundbuefrise imellem.

Våbenhuset er sengotisk, og det anvendes i dag som ligkapel. Det har i sydgavlen en fladbuet dør i en spidsbuet åbning. I den vistnok delvist omsatte gavltrekant er tre blændinger af spidsbuet form. Taggavlen har top- og fodtinder.

Tårnet er angiveligt opført i 1505. Det lave og svære tårn har på vestsidens hjørner høje støttepiller, og mod syd er et samtidigt trappehus. Gavlene har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og rige udsmykninger af blændinger i forskellige former.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet er malet hvidt og bærer præg af det glatte pudsloft. Koret har i tidlig gotisk tid fået indbygget et krydshvælv med ribber. Hvælvet er muret i ring, så det næsten er kuppelformet. Samtidig med hvælvets indbygning er korbuen gjort lavere og formet som en trykket rundbue.

Tårnets høje krydshvælv er samtidigt med dets opførelse. Tårnbuen mellem skib og tårnrum er spids-rundbuet.

Kirkens nuværende vinduer stammer antagelig fra første halvdel af 1800-tallet.

I koret er der fragmenter af dets tidligere gotiske udsmykning fra omkring år 1400. De viser dele af en total udsmykning af kirkerummet udført af samme værksted, som udførte malerierne i Tirsted kirke, det såkaldte Tirstedværksted.

Af særlig interesse er fragmenterne af kalkmalerierne på væggene over loftet. Her er bevaret scener fra Kristi lidelseshistorie, som er kombineret på en usædvanlig måde. Specielt skal henledes opmærksomhed på kombinationen af den vantro Thomas og Noli me tangere, hvor den netop genopstandne Jesus siger ”Rør mig ikke” til Maria Magdalene. Desuden afbildes den sidste nadver, hvor der er tolv apostle på samme side af bordet som Kristus, mens Judas Iskariot står alene på den anden side. I fri figur står evangelisterne omkring den centrale skikkelse af Kristus med jordkuglen.

Middelalderen er repræsenteret ved den senromanske døbefont. Den er af den såkaldte gotlandske arkadetype.

Over korbuen hænger i skibet en trefløjet altertavle fra midten af 1500-tallet. Den er i nederlandsk renæssancestil. Scenerne viser i det store felt korsfæstelsen, og i fløjene afbildes korsbæringen og gravlæggelsen.

Prædikestolen er fra 1602 i højrenæssancen. Den er antagelig et arbejde fra Næstvedsnedkeren Abel Schrøder den Ældres (1583-1602) værksted, og svarer ret nøje til prædikestolen i Sankt Mortens Kirke i Næstved. I de store felter er figurer af evangelisterne. De står i arkader mellem hjørnernes hermer, dvs. halvfigurer på halvpiller.

Altertavlen er fra 1684. Det er et sent bruskbarokt arbejde i Henrik Werners (død efter 1669) manér. Det store felt indeholder en udskåret fremstilling af den sidste nadver med helt frie figurer. Fire af figurerne sidder med ryggen vendt mod beskueren, helt fremme foran feltets ramme. Baggrunden har i midten en stor arkade flankeret af to par dobbelte snoede pilastre, dvs. halvsøjler. Gesimsen herover er karakteristisk for mesteren.

I skibet hænger et kirkeskib. Det er det tremastede orlogsskib, ”Gaiatea”. På siderne er malet ”N. Tomesen 1860” og ”S. P. 1920”.

I kirken er der to epitafier, dvs. mindesmærker, fra 1600-tallet. De er indmuret i henholdsvis skibets nordvæg og tårnrummet. Desuden er der tre gravsten fra samme århundrede, hvoraf de to bliver brugt som trappetrin foran vestdøren, mens den sidste er i korets sydvæg.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Vindeby Kirke på sogn.dk