Sankt Mortens Kirke (Næstved)

De romanske og gotiske dele af kirken er opført i granitkvadre og munkesten. Det drejer sig om det lange kor med en tresidet afslutning og skibet i tre store fag. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. De er begge stadig i brug, men de er helt ændret. I hver langmur har der været to vinduer, som i dag kan spores som rester i murværket. I dag er der i hvert fag af skibet og koret et højt, spidsbuet dobbeltvindue sat i et dybtliggende, spidsbuet murfelt. Korets østligste fag har dog tre vinduer, og i korets langmure er der henholdsvis et blændet vindue og et trekløverbuet blændingsfelt over en dybtliggende, spidsbuet præstedør. Alle kirkens fag er markeret af gotiske støttepiller.

Det lille, ret spinkle tårn er tilbygget i 1400-tallet. Tårnet har på hjørnerne store støttepiller, og i den nordvestlige gavlmur er der et højt, tredobbelt vindue som i koret. Øverst i murene er der tvillinge-glamhuller i spidsbuede murfelter, og taggavlene har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og blændinger, dvs. murnicher.

Indtil en istandsættelse i 1857-1859, som blev ledet af arkitekt Vilhelm Theodor Walther (1819-1892), var der mod nordøst et sideskib, som man her rev ned for at sikre resten af bygningen, da den havde problemer med konstruktionen.

I samme ombæring opførte man to nye, næsten ens våbenhuse ud for skibets døre. Det nordlige brugte man som ligkapel indtil 1927. De har begge detaljer, som efterligner de gotiske med støttepiller, en spidsbuet portal, kamtakker og blændinger. Dog røbes deres historicistiske ophav i symmetrien og den lidt for sirlige dekoration, selvom frisen med firkløverne i formsten lader til at være inspireret af den gotiske frise på Sankt Peders Kirke.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Koret og skibet var oprindeligt planlagt med hvælv, men de nuværende gotiske hvælv er indbygget i 1300-tallet. I vesttårnet er hvælvet samtidigt med tårnets opførelse.

Mellem skibet og koret er der en stor korbue, som sikkert udvidet, hvor man angiveligt også har gjort den spidsbuet.

Døbefonten er fra 1515 og er støbt af jern. Den baljeformede kumme bæres af fire på stående løver, der står på bagbenene. De holder foran sig tomme skjolde. Rundt om kummen løber der en latinsk indskrift i to linjer. På dansk lyder indskriften, ”Da man havde talt Herrens Aar 1500 og tre Gange fem, blev denne Font støbt, som tjener til Brug ved Daaben. Abbed var dengang den ærværdige Mand Rasmus, og da var det overdraget Johannes at prædike Frelse for Folket, medens Magnus med Tilnavnet Pors og Jonas Bonde var Kirkens Værger”.

På den sydlige væg i skibet hænger der en malet altertavle fra 1520-1530, der sandsynligvis har prydet et sidealter indviet til Sankt Peter. Her kan man se Peter, scener fra apostlen Johannes' historie, Mikael Sjælevejer, Sankt Nikolaus og de 10.000 ridderes martyrium. Tavlen er i udførelse af høj teknisk og kunstnerisk kvalitet, og den er i ikonografisk indhold usædvanlig i dansk sammenhæng. Det er sjældent at have bevaret en sidealtertavle med to sæt fløje, og hvor ingen dele er skulpturelle men udelukkende malerier. Derudover findes der kun enkelte gengivelser af Peters historie og de 10.000 ridderes martyrium.

Prædikestolen er fra 1602 i højrenæssancestil, og den er angiveligt af Abel Schrøder den Ældre (død samme år). Den har en karnap, og i fagene har den arkader. De gamle arkadefelter har omkring 1640 fået tilsat figurer af evangelisterne, der sikkert er arbejder fra Abel Schrøder den Yngres værksted. På hjørnerne er der hermer, som forestiller de syv hoveddyder: klogskab, kærlighed, retfærdighed, styrke, tro, medens to er uden attributter, dvs. særlige kendetegn. Opgangens paneler er nyere, men rygskjoldet og himlen er oprindelige. Egetræet er nu renset.

Altertavlen er et mægtigt snitværk i bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den er signeret af Abel Schrøder den yngre, vistnok fra 1664. Det overdådige snitværks ornamenter i vekslende relief skjuler næsten ganske tavlens arkitektur. I bunden er der et nicheagtigt relief af nadveren. I storstykkets sidefelter ses lidelseshistorien med tilfangetagelsen og fremstillingen for Pontius Pilatus, hudfletningen og gangen til Golgata. I storfeltet er der en afbildning af korsfæstelsen, og i topstykket ses gravlæggelsen og øverst Kristus med verdenskuglen. Rundt omkring på altertavlen står og sidder de fire evangelister og de tolv apostle. Signaturen AS, der dannes af slyngtråde på en frugtklase, findes på den øverste topgesims. Træet har sikkert aldrig været bemalet.

Kirkens bænke er fra 1500- og måske 1600-tallet, ligesom præstestolene i koret og herskabsstolene, der står tættest på koret.