Ørum Kirke

Kirkegården indhegnes af stendiger med græsbeklædt top, som følger ældre skel. Udformningen tyder dog på tidligere udvidelser mod syd.

Mod nord ligger herregården Strandet, som er opført i 1501, og hvis ejere har præget kirken. Et stykke længere mod nord ligger Ørslev Kloster og den tilhørende kirke, til hvilken Ørum tidligere har været annekskirke.

Kirkens bygningshistorie er kendetegnet ved flere overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen og nyere tid. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området.

Bygningen består af et romansk kor og skib med senere tilføjelser i form af et kraftigt sengotisk tårn i vest og et våbenhus fra slutningen af 1800-tallet ved skibets sydside. De ældste dele er opført i granitkvadre over en skråkantet sokkel. Store dele af korets murværk er bygget stærkt om ved en istandsættelse i slutningen af 1800-tallet.

De oprindelige, retkantede døre er bevaret: Den nordlige er tilmuret, mens den sydlige med trapezformet overligger er i brug. I skibets nordside ses et oprindeligt vindue. I korets østmur ses et tilmuret vindue.

Tårnet er opført i genanvendte kvadre og munkesten. Overdelen er stærkt skalmuret med glatte, nord-sydvendte gavle. Indmuret i tårnets sokkel ses korbuens oprindelige kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på.

Våbenhuset er opført i 1894 i mursten og står helt hvidkalket. Det er udført i romansk stil, tegnet af arkitekt C.A. Wiinholt (1855-1905).

Indvendigt er væggene hvidkalkede, og koret og skibet dækkes af gråmalede bjælkelofter.

Stoleværket, dvs. kirkebænkene, fremstår med træådring. Korbuen er noget udvidet. I skibets sydvæg står et tilmuret, rundbuet vindue som en niche. I skibets sydøsthjørne ses en kvader med skaktavlemønster. Tårnrummet forbindes med skibet via en spidsbuet åbning.

Kirken har tegltage på nær koret, som har blytag.

Kirken gennemgik en gennemgribende istandsættelse i 1892, og i 1894 opførtes våbenhuset. Endnu en hovedistandsættelse blev udført ved Edvard Thomsen i 1957. Her fornyedes korets blytag, som bar årstallet "1712" på en af blypladerne. Istandsættelsesarbejdet på både bygning og inventar blev også udført i 1960’erne (først færdiggjort i starten af 1970’erne).

Det historiske inventar, dvs. altertavle, prædikestol og lydhimmel, blev atter istandsat i 1994.

Under istandsættelsesarbejder i 1960'erne og 1970'erne fremkom kalkmalede farvespor på skibets og korets vægge. Der var spor efter bemaling, som jf. farve og kalklag sandsynligvis kan henføres til slutningen af 1500-tallet. Indholdet var ellers uidentificerbart, og farvesporene blev atter overkalket.

Kirkens historiske inventar udgøres primært af dele fra middelalderen, 1500-, 1600- og 1700-tallet. Inventaret er desuden præget af kirkens ejere gennem tiden.

Ældst i kirken er den romanske døbefont med glat kumme, skråkant forneden og et kort skaft som overgang til foden, som er formet som en kapitæl.

Klokken, der er uden indskrift, er fra omkring 1200 og kan være kirkens oprindelige.

En gotisk malmkande på bukkeben har nok i katolsk tid været beregnet til håndvask.

Dåbsfadet er fra 1500-tallets slutning med bebudelsen i bunden.

De to øverste stolegavle er fra 1593. På disse ses fædrenes og mødrenes våbenskjolde for Erik Vesteni (død 1607) og Sophie Beck (død efter 1612). På to øvrige stolegavle ses i øvrigt portrætter og initialer: Et portræt af Hans Juel og bogstaverne D-W-S-A-H-G samt et barneportræt og bogstaverne M-G-K-M-J-H.

Altertavlen er et renæssancearbejde fra starten af 1600-tallet med våbenskjold for slægterne Juel og Rosenkrantz. Tavlen er arkitektonisk opbygget med midterfelt, sidefelter, storvinger, søjler og postament- og gesimsfelter. I tavlens felter er oprindelige, manieristiske malerier af korsfæstelsen og opstandelsen.

Prædikestolen svarer til altertavlen og bærer samme våbenskjold. På hjørnerne af denne ses dydefigurer.

På stoleværkets paneler og døre er der bevaret pietistiske allegori-malerier i rokoko. De er udført i 1700-tallet.

Et tidligere altertavlemaleri fra 1858 er fortsat i kirken.

På Nationalmuseet opbevares desuden alterstolper i egetræ, formentlig fra 1200-tallet. Disse har båret et retabel, dvs. en opsats på alterbordet fra romansk tid. Midt på den øverste bjælke ses udskæring til fæste for et krucifiks. Stolperne ender som slanke fialer.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Ørum Kirke på sogn.dk