Ølsemagle Kirke

Kirken er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Ølsemagle er kirken opført i kridtsten. Af den romanske kirke står nu kun kirkens to midterste fag.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er forsvundet, da kapellet kom til. Hver af skibets langmure har haft et lille, romansk vindue, mens de nuværende er nygotiske angiveligt fra anden halvdel af 1800-tallet.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i kridtsten og brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode omkring år 1400 rev man i Ølsemagle Kirke den romanske kirkes kor samt østlige og vestlige gavle ned og tilføjede endnu et fag til skibet mod vest og et større kor i forlængelse af skibet mod øst.

Af de øvrige tilbygninger opførte man først våbenhuset omkring 1450. I sidste del af 1400-tallet rejste man tårnet vest for skibet i sjældent regelmæssige bælter af munkesten og kridtsten. Det har øverst på murene fladbuede glamhuller til klokkernes lyd. Kort efter byggede man nordkapellet, som i 1891 blev omdannet til ligkapel med ny norddør. Sidst opførtes sakristiet i begyndelsen af 1500-tallet. Alle tilbygningerne har på taggavlene gotiske dekorationer af kamtakker og højblændinger.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I tårnrummet står kirkens unggotiske døbefont fra omkring år 1300. Den har en rund kumme, og under randen er der en bort af små firkanter, såkaldte diamantkvadre. Herunder ses 12 tomme, rundbuede arkader, der under bueslaget (selve buen) er trekløverformede.

Altertavlen fra omkring år 1600 er i renæssancestil, og den er bygget op omkring fire søjler med dekorative bælter om bunden, som holder en gesims. Herover er der en baldakin. Mellem søjlerne er der arkader med skriftsteder, hvorfor man kalder altertypen for en katekismustavle. På ydersiderne er der dekorativt udskårne vinger.

Kirkens bænke er fra 1600-tallet, men der er tre forskellige typer. Dels er der 15 med dobbelte skælpilastre, dvs. halvsøjler med dekorative, udskårne skæl, dels 15 med hver en enkelt riflet pilaster, dels 14 med palmetter, dvs. vifteformede udskæringer, på gavlene.

Prædikestolen fra 1820 har enkle og rene linjer. Den er bygget op omkring fem fag med profilerede fyldninger uden dekorationer, og den har horisontale profillister.