Blandt påskens skikke er at gemme æg ude og inde, som børnene derefter indsamler.
Håndmalede påskeæg. Ægget symboliserer Jesu opstandelse.
Nutidens danske påskeskikke har både religiøse og folkelige rødder. Nogle af dem knytter sig til Kristi lidelseshistorie, mens andre menes at være levn fra førkristne forårsskikke.
Nogle påskeskikke knytter sig til bestemte dage. Det har tidligere været almindeligt at spise grønkålssuppe med syv eller ni slags grønt skærtorsdag, rugmelsgrød eller andre triste retter langfredag og skidne æg om lørdagen; deraf navnet skidenlørdag.
Æg er et tilbagevendende element i mange påskeskikke, bl.a. som pynt og gave.
Tidligere var æg en del af tjenestefolkenes løn og udgjorde ofte et gratiale til samfundets forskellige erhvervsgrupper. Indtil slutningen af 1800-tallet lagde høns ikke æg i de kolde og mørke vintermåneder, hvorfor årets første æg både blev opfattet som en særlig luksus og unik forårsbebuder. I den kristne kirke har ægget herudover længe fungeret som symbol på opstandelsen, og æggespiseriet begynder normalt påskemorgen.
Hårdkogte, farvede og dekorerede æg har været almindelige påskegaver, især til børn, og de indgik bl.a. i lege, som kendes fra Sjælland og Sydskåne, fx at trille æg ned ad skråninger udendørs eller en skrå flade indendørs og "at prikke hårdæg", dvs. støde hårdkogte æg sammen, sådan at den, hvis æg holdt, vandt det andet. Omkring 1890 begyndte sukker- og chokoladeæg at erstatte de dekorerede hønseæg som gaver.
Efter tysk og amerikansk forbillede er påskeharen i det nye årtusinde blevet en tilbagevendende figur i påskedagene. Påskeharen kendtes dog allerede i begyndelsen af 1900-tallet i Sønderjylland.
Påskemorgen har der været tradition for, at man stod tidligt op for at se solen danse af glæde over Kristi opstandelse (se pinse), og det hed sig bl.a., at man ved at spise et æble på fastende hjerte kunne modvirke koldfeber.
Påskedagene var generelt fest- og glædesdage med familiebesøg og god mad og udgjorde samtidig indledningen til sommerens udendørslege.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.