multiplikator | lex.dk – Den Store Danske

En multiplikator er indenfor økonomi en faktor, som måler, hvor meget en afhængig (også kaldet endogen) variabel ændrer sig som følge af en ændring i en uafhængig (også kaldet eksogen) variabel. De nok kendteste anvendelser er indenfor finanspolitikken, men multiplikatorer bruges også i andre forbindelser.

I et sammenhængende økonomisk system vil en størrelse som fx BNP ofte blive påvirket ad flere forskellige kanaler, når der sker en udefrakommende ændring. Multiplikatoren sammenfatter summen af disse ændringer i et enkelt udtryk. En multiplikators specifikke størrelse vil afhænge af den konkrete økonomiske model eller sammenhæng, den optræder i.

Finanspolitiske multiplikatorer

Et eksempel er de offentlige investeringers BNP-multiplikator, der måler den samlede virkning af en ændring i offentlige investeringsbeslutninger for samfundets værditilvækst. Multiplikatoren afspejler det forhold, at en efterspørgselsstigning ud over en direkte forøgelse af nationalindkomsten giver anledning til en afledet stigning i efterspørgsel og produktion. Hvis staten fx opfører en bygning, vil håndværkerne få øgede indkomster, og dem kan de fx bruge til nye biler, hvorefter bilforhandlerne opnår indkomstforbedringer osv. En efterspørgselsstigning vil således spredes som ringe i vandet. Denne proces vil imidlertid ikke fortsætte usvækket i det uendelige. En del af impulsen vil forsvinde i hvert led. Noget vil blive lagt til side som opsparing, noget vil gå til udlandet og noget til skat. Hvis den andel af en indkomststigning, der går videre til næste led som efterspørgselsstigning, kaldes q, så skal den oprindelige impuls multipliceres med multiplikatoren ¹/_(1-q) for at få den samlede effekt.

Tilsvarende kan en BNP-multiplikator beregnes for fx det offentlige forbrug eller for virkningen af en ændring i skattesystemet. Det er også muligt at beregne det balancerede budgets multiplikator, som viser effekten på BNP af en lige stor stigning i offentlige forbrugsudgifter og skatter. Denne multiplikator vil i almindelighed være positiv, selvom den offentlige saldo er uændret – en sammenhæng, som den danske økonom Jørgen Gelting var den første til at påvise.

Historie

Finanspolitiske multiplikatorprocesser blev først beskrevet i 1890'erne af den danske politiker Julius Wulff, der dog kun så på det, der forsvandt ud af processen til udlandet. I 1930'erne kom den del, der blev lagt til side til opsparing, i fokus. Den første, der beskrev dette, var den danske økonom Jens Warming. Internationalt var Richard F. Kahn den første, der gjorde sig gældende på dette felt, men det var først med John Maynard Keynes' teorier fra 1936, at multiplikatoridéen fik en central plads i økonomisk teori.

Multiplikatorer i økonomiske modeller

Teorierne om finanspolitikkens påvirkning af efterspørgslen kan specificeres i anvendte økonomiske modeller som ADAM og MAKRO. I sådanne modeller kan multiplikatorer for forskellige påvirkninger af økonomien udregnes, idet multiplikatorprocessen forløber forskelligt alt efter karakteren af den oprindelige impuls. De beregnede multiplikatorer spiller en vigtig rolle i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik, idet det er dem, der angiver den totale virkning af de forskellige offentlige styringsinstrumenter.

Andre multiplikatorer

I nationalregnskabets input-outputmodeller kan beregnes en række multiplikatorer, der viser effekterne af produktion i et erhverv på økonomiens øvrige brancher. De kan opdeles i produktionsmultiplikatorer, beskæftigelsesmultiplikatorer og inputmultiplikatorer.

I ældre pengeteori optræder en kreditmultiplikator, der angiver forholdet mellem en centralbanks ændring af den såkaldte pengebase og virkningen på den samlede pengemængde. Denne sammenhæng er dog omstridt og spiller ingen væsentlig rolle i moderne pengepolitik, der fokuserer på virkningerne af pengepolitiske renter, mens pengemængdens størrelse ikke er en vigtig selvstændig samfundsøkonomisk størrelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Konjunkturteori og inflation

Poul Schou

Cand.polit., ph.d., Københavns Universitet