Faktaboks

Jens Warming

Jens Christian Jespersen Warming

Født
9. december 1873
Død
8. september 1939
Jens Warming

Jens Warming. Udateret foto.

Af .

Jens Warming var en dansk økonom, som var professor i statistik ved Københavns Universitet i perioden 1919-1939.

Karriere

Warming var søn af botanikeren Eugen Warming. Efter sin uddannelse til cand.polit. i 1901 var han kontorchef i Danmarks Statistik fra 1904 til 1919, og derefter fra 1919 til sin død professor ved Københavns Universitet.

Warmings arbejder

Warming er forfatter til en række lærebøger, der i dag fremstår som mindre interessante. På den anden side foregreb han i flere arbejder en række problemstillinger i moderne økonomi. En artikel, som han i 1911 skrev om ålegårde, blev i 1983 oversat til engelsk på grund af de moderne resurseøkonomiske idéer, som den indeholder. I en boganmeldelse, som han skrev i 1906, findes den første diskussion af problemerne ved at adskille udbuds- og efterspørgselseffekter i statistiske analyser af pris- og mængdedata (det såkaldte identifikationsproblem). Endelig foregreb en række af hans artikler fra sidst i 1920'erne Keynes' teorier om efterspørgslens betydning for produktionens størrelse. Warming viste sig således mange år efter sin død at have været en teoretiker af internationalt format.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig