økonometri

Økonometri, (af økonomi og -metri), faglig disciplin, der anvender metoder og værktøjer fra økonomisk teori, matematik og teoretisk statistik på økonomiske problemstillinger. Økonometrien har som mål at beskrive den økonomiske virkelighed kvantitativt, at verificere økonomiske teorier, at afdække kausale sammenhænge samt at udvikle kvantitative modeller til forudsigelse af den økonomiske aktivitet og udførelse af konsekvensberegninger af økonomisk-politiske tiltag.

Økonomiske data er ikke-eksperimentelle og adskiller sig dermed fra data inden for mange naturvidenskabelige discipliner. Dette har ført til udviklingen af specielle statistiske værktøjer til håndtering af de problemer (ikke mindst måleproblemer), som dette fører med sig. Data og dermed økonometriske analysemetoder opdeles traditionelt i tværsnits-, tidsrække- og paneldata. Et eksempel på en analyse af tværsnitsdata er en regressionsanalyse, hvor efterspørgslen i en række lande forklares ud fra indkomstniveauet i de pågældende lande. En tidsrækkemodel (jf. tidsrækkeanalyse) kunne fx have til formål at forklare inflationen i Danmark i et bestemt år ud fra inflationen det foregående år og eventuelle tidligere forudsigelsesfejl, mens et eksempel på en model for paneldata er en lønrelation, hvor lønnen søges forklaret ud fra oplysninger om uddannelse og beskæftigelsesdata for en række år for en mængde individer under hensyntagen til hvert enkelt individs specielle karakteristika.

Traditionelt udvikledes økonometriske modeller i praksis som modeller for én økonomisk størrelse ad gangen (enkeltligningsmodel). I slutningen af 1900-t., i takt med at den øgede computerregnekraft tillod anvendelsen af mere beregningstunge økonometriske og statistiske procedurer, indså man betydningen af at analysere flere økonomiske variable ad gangen inden for rammerne af de såkaldte simultane ligningssystemer.