regressionsanalyse

Hvis man kun har en enkelt forklarende variabel x og ønsker at undersøge, om responsvariablen y afhænger lineært af x, taler man om en simpel lineær regression. Et eksempel er sammenhængen mellem en parcelhusgrunds pris y og dens areal x, hvor en lineær sammenhæng y = β₀+β₁x med rimelighed kan antages. Foreligger der data, dvs. observerede sammenhørende værdier af areal og pris, vil det lineære udtryk imidlertid ikke være eksakt opfyldt, da en række andre faktorer end arealet kan påvirke prisen. Derfor indføres et restled, e_i, der indeholder alle karakteristika, som påvirker prisen på den i'te grund ud over arealet. Den statistiske model bliver derved, at prisen på den i'te grund er givet ved y_i = β₀+β₁x_i+e_i. I modellen opfattes e'erne som stokastiske variable, fx normalfordelte, med middelværdi 0.

Tallene β₀ og β₁ er modellens parametre, der normalt ikke kendes. Derfor skal de estimeres i den statistiske analyse. Det gøres normalt ved mindste kvadraters metode. Hvis et statistisk test for hypotesen β₁ = 0 viser, at den må forkastes, har man påvist en sammenhæng mellem x og y.

Har man flere forklarende variable, x₁, ... ,x_p, er y_i = β₀+β₁x_i1+ ∙∙∙ +β_px_ip+e_i en multipel lineær regressionsmodel. Som i det simple tilfælde kan parametrene estimeres vha. mindste kvadraters metode.

I mange tilfælde er det lineære funktionsudtryk velbegrundet, fx baseret på en fysisk lovmæssighed. Eventuelt kan en transformation, fx med logaritmen, linearisere funktionen. I andre tilfælde kan et lineært udtryk kun opfattes som en første approksimation til et mere kompliceret funktionsudtryk.

Det er imidlertid også muligt at estimere parametre og teste hypoteser direkte i statistiske modeller af formeny_i = f (x_i, ... ,β₁, ... ,β_k)+e_i, hvor f er en ikke-lineær funktion.

I modellerne ovenfor opfattes y som et observerbart tal. Imidlertid kan man også anvende forklarende variable i tilfælde, hvor y selv er en parameter i mere sammensatte modeller. Det simpleste eksempel er den logistiske regressionsmodel, hvor y repræsenterer sandsynligheden θ for, at en hændelse indtræffer. Da et lineært udtryk kan antage vilkårlige talværdier, mens en sandsynlighed kun kan variere mellem 0 og 1, er det nødvendigt at transformere sandsynlighederne. Som model anvender man derfor

hvor θ_i betegner sandsynligheden for hændelsen for den i'te observation. Samme tankegang kan også anvendes i modeller baserede på andre fordelinger, fx Poisson-fordelingen.