stokastisk variabel

Artikelstart

Stokastisk variabel, talstørrelse, hvis værdi er bestemt af tilfældigheder, fx summen af antallet af øjne i tre kast med en terning, antal harer skudt på Fyn i oktober 1985 eller dollarkursen en given dato.

I Kolmogorovs aksiomer for sandsynlighedsregning er en stokastisk variabel en funktion X fra sandsynlighedsrummet Ω til de reelle tal (andre værdimængder tillades også ofte). For et givet ω i Ω betegnes X(ω) da som udfaldet af den stokastiske variabel.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig