Manikæisk litteratur, dvs. litteratur forfattet af manikæere, der dels kendes fra citater og referater hos deres modstandere, især kristne og muslimske forfattere, dels gennem omfattende fund af håndskrifter i det 20. århundrede. Manis egne værker var grundlæggende for manikæismen, men kun fragmenter er bevaret; til gengæld er der bevaret en omfattende litteratur på en mængde sprog fra senere manikæere. Denne litteratur er ofte oversat fra østaramæisk eller middelpersisk, men kan også være originale værker på andre sprog.
manikæisk litteratur
Rester af manikæiske tekster i modstandernes litteratur
Inden for den latinske litteratur er Augustins forfatterskab her vigtigst, det rummer både citater af Mani selv og et næsten fuldstændigt værk af en senere manikæer, dvs. Faustus af Mileves Capitula. På græsk findes en stor antimanikæisk litteratur, bl.a. Acta Archelai og Titus af Bostras Mod manikæerne; en ikke-kristen forfatter er Alexander fra Lykopolis; alle tre har benyttet virkelige skrifter af Mani eller andre manikæere. De vigtigste syriske modstandere var Efraim Syreren og Theodor bar Konai. Manikæismen behandles af mange arabiske forfattere; vigtigst er passager i al-Nadims al-Fihrist og værker af al-Biruni. Manikæismen angribes også i zarathustriske og kinesiske tekster.
Manikæisk originallitteratur
findes som håndskrifter, der er blevet bevaret i tørre ørkenområder og enten fundet af de lokale indbyggere eller af arkæologer. Den følgende oversigt er opbygget geografisk fra vest til øst og fokuserer især på sprog og genrer.
Nordafrika (latin, græsk, koptisk og syrisk)
Den latinske Tebessa-codex fra ca. år 500 blev fundet 1918 i det nuværende Algeriet; den beskæftiger sig med kirkeordning og fortolkning af Bibelen. Fra Egypten stammer den græske Kölner Mani Codex, en række syriske fragmenter, bl.a fra Oxyrhynchos, og to store håndskriftfund: For det første de syv papyruscodexer fra Medinet Madi i Faiyum-oasen, der blev fundet 1929 og bragt til Europa; nogle blade gik tabt under 2. Verdenskrig. De er skrevet på en koptisk dialekt fra egnen nær Lykopolis (dvs. Asyut) og er indtil nu kun delvis udgivet. Værker af Mani foreligger i hans breve og som uddrag af hans Levende evangelium i den såkaldte Synaxis-Codex. En codex med 300 blade rummer en hymnesamling, kendt som Salmebogen. To codexer rummer de såkaldte Kephalaia, dvs. "kapitler" med nedskrift af Manis angiveligt mundtlige belæringer. Andre codexer rummer homilier og et historisk værk om den manikæiske kirke. For det andet Kellis-fundet fra al-Dakhla, der skyldes australske arkæologer i 1990rne. Her fandtes både papyrusblade og trætavler på syrisk, græsk og koptisk; der er breve fra Mani, hymner og belærende tekster, og desuden en stor mængde manikæiske privatbreve på græsk og koptisk.
Centralasien og Kina (iranske sprog, tokharisk, olduighurisk og kinesisk)
I begyndelsen af det 20. århundrede fandt man på arkæologiske ekspeditioner, især fra Tyskland, tusinder af buddhistiske, manikæiske og kristne (nestorianske) håndskriftsrester i Centralasien, især i Turfan-oasen, og længere mod øst, i Dunhuang. De manikæiske håndskrifter stammer både fra codexer og ruller, og de forelå på en hel række mere eller mindre kendte sprog og har som sådan også betydning for historisk lingvistik; der er således tekster på seks iranske sprog (middelpersisk, nypersisk, parthisk, sogdisk, baktrisk, tumshuqesisk), på tokharisk, olduighurisk, østaramæisk og kinesisk. Håndskrifterne rummer dels større fragmenter af enkelte af Manis egne værker (især Shābuhragān, Det levende evangelium, Kæmpernes bog og hymner), dels en fylde af genrer fra senere manikæere (især hymner, læretekster, historieskrivning, parabler, breve). Endelig har man i det 21. århundrede i Fujian-provinsen i Sydkina fundet en række manikæiske tekster, der er i levende brug inden for en lokalt baseret folkereligion.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.