Dunhuang, Tunhuang, oaseby i Gansuprovinsen i Kina; 37.200 indb. (2002). Byen ligger i den vestlige ende af Hexi-(Gansu-)korridoren, hvor Silkevejen delte sig i en nordlig og en sydlig gren rundt om Tarimbækkenet. De nærtliggende huler er et af Kinas vigtigste turistmål.
Dunhuang
Kunst og historie
400-1100-t. var Dunhuang buddhistisk lærdoms- og pilgrimscenter. I den periode blev der i klipperne udhugget et stort antal grotter, som blev udsmykket med buddhistisk kunst i form af relieffer, lerskulpturer og vægmalerier, der giver et indtryk af skiftende tiders stilarter og kulturudvikling. I en af grotterne er der fundet over 30.000 malerier på silke og papir foruden manuskripter om religiøse og historiske emner fra 500-1100-t. med tekster på kinesisk og flere centralasiatiske sprog, bl.a. tibetansk - disse er en vigtig kilde til Tibets tidlige historie. Malerier og manuskripter findes nu i store asiatiske og europæiske biblioteker.
Dunhuang spillede på grund af sin beliggenhed en stor rolle dels i handelen mellem Kina og Central- og Vestasien, dels i udbredelsen af buddhismen til Kina. Manuskripterne fra klippehulerne er vigtige kilder til forståelse af Tangdynastiets økonomiske og administrative forhold.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.