livsløbspsykologi

Aldringen ses i denne sammenhæng, som de forandringer, der sker i vores liv, efterhånden som tiden går, og vi bliver ældre. Allerede fra undfangelsen grundlægges genetiske dispositioner, der kan være afgørende for, hvordan vores liv kommer til at forme sig. Ligeledes begynder nogle af de biologiske forandringer, der er en naturlig del af aldringsprocessen, tidligt i livet.

Der vil i hele livet forekomme mutationsfejl ved celledeling. Akkumulation af sådanne fejl vil medføre svækkelse i det sene liv. Jo hurtigere akkumulation, jo hurtigere aldring.

Også miljøet kan påvirke aldringen allerede fra fosterstadiet. Stress og eksponering for skadelige stoffer i fostertilstanden kan have langvarige konsekvenser for helbredet senere i livet. Disse påvirkninger kan både øge risikoen for visse sygdomme og påvirke den generelle aldringsproces.

På det fysiske område inkluderer normal aldring fx fald i muskelmasse, knogletæthed, syn, hørelse og kredsløbsfunktion. Huden kan miste elasticitet, og der kan opstå rynker og gråt hår.

På det intellektuelle område oplever mange mennesker nedsat hurtighed og nøjagtighed i tænkning og hukommelse med alderen, selvom der er stor variation fra person til person. Dette betyder ikke nødvendigvis, at intellektet falder dramatisk i løbet af den normale aldring.

Der kan også være ændringer i den følelsesmæssige regulering og måske en tendens til at prioritere livsmål og interesser anderledes med alderen. Det sociale netværk kan ligeledes ændre sig, og folk kan opleve ændringer i deres sociale roller, fx ved pensionering.

Det er vigtigt at bemærke, at der er stor individuel variation i, hvordan folk oplever aldring. Hvad der betragtes som "normal" aldring, kan variere fra person til person, og nogle mennesker kan bevare deres fysiske og mentale funktioner bedre end andre.

Endvidere kan en sund livsstil med regelmæssig motion, en sund kost og mentale udfordringer hjælpe med at forsinke nogle af de aldringsrelaterede ændringer.

Eksempler på årsager til patologisk aldring inkluderer uhelbredelige fremadskridende hjernesygdomme som Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og Huntingtons sygdom, hvor hjernen oplever unormalt forfald og funktionstab.

Det er vigtigt at forstå, at patologisk aldring ikke er det samme som normal aldring. I modsætning til normal aldring, hvor ændringer er forventelige og naturlige, indikerer patologisk aldring unormale sundhedsproblemer. Disse kræver lægelig opmærksomhed og behandling for at forstå årsagerne og forsøge at afbøde de skadelige virkninger.

Denne form for aldring involverer at kunne opretholde en god fysisk sundhed ved at dyrke regelmæssig motion, indtage en sund kost og kunne forebygge alvorlige helbredsproblemer. Den indebærer også at vedligeholde og bevare intellektuelle funktioner som hukommelse, opmærksomhed og problemløsning.

Det er værd at bemærke, at succesfuld aldring ikke nødvendigvis betyder, at en person undgår alderdomsrelaterede udfordringer eller helbredsproblemer. Det betyder snarere, at disse håndteres på en måde, der opretholder personens livskvalitet og trivsel bedst muligt.

I tilfælde af optimal aldring, præsterer det ældre menneske ofte bedre end gennemsnittet af den midaldrende befolkning. Eksempelvis løb den canadiske maratonløber Ed Whitlock (1931-2017) et maratonløb på under tre timer i en alder af 69 og igen både som 73- og 74-årig. For den gennemsnitlige maratonløber betragtes en tid på under 4 timer som god.

Optimal aldring kræver ofte en aktiv indsats, der indebærer at tage vare på sin sundhed og trivsel, fortsætte med at lære og vokse, deltage i sociale aktiviteter og vedligeholde en positiv holdning til aldring. Det er en tilstand, som mange mennesker stræber efter at opnå, da den kan resultere i en meningsfuld og belønnende alderdomsoplevelse.