Celledeling.
Celledeling er en essentiel del af cellens cyklus. Ved almindelig celledeling deles en celle i to nye celler, ved reduktionsdeling dannes i alt fire celler med halveret kromosomtal.
mitose (almindelig celledeling); meiose (reduktionsdeling)
Mitosen danner grundlag for vækst og vedligeholdelse af flercellede organismer.
Ved mitosen modtager hver af de to nye datterceller en nøjagtig kopi af modercellens kromosomsæt. Efter delingen vil de nye celler ofte vokse og måske specialiseres til at varetage bestemte funktioner, eller de kan dele sig på ny. Ved høj grad af specialisering, differentiering, tabes ofte evnen til videre deling.
En celle forbereder sin deling i G1-fasen. I S-fasen, syntesefasen, replikeres (dubleres) DNA-molekylerne, således at der nu er to DNA-strenge, der er forbundet i centromeren. S-fasen afløses af en pause, G2-fasen, inden mitosen, M-fasen. G1-, S- og G2-fasen kan ikke skelnes med almindelige mikroskopiske teknikker, men ved autoradiografi kan man afgøre, om DNA er replikeret.
Mitosen indledes med profasen, hvori kromatinet begynder at trække sig sammen til synlige strukturer, kromosomer, der kan iagttages i cellekernen vha. lysmikroskop. I profasen ses det tydeligt, at hvert kromosom består af to søsterkromatider sammenholdt i centromeren.
Mod slutningen af profasen opløses kernehylstret, og cellens centrioler deler sig i to nye par, der hver danner et centrosom, hvorfra dannelsen af mikrotubuli styres. Disse mikrotubuli danner tentrådsapparatet (tenen eller spindlen), der under den efterfølgende metafase arrangerer kromosomerne i ét plan, tenens ækvatorialplan, midtvejs mellem de to centriolepar. Ud for hvert kromosoms centromer bindes et proteinkompleks, kinetochoret, hvor mikrotubuli fra centrosomerne hæftes til hvert søsterkromatid. I den efterfølgende anafase adskilles de to søsterkromatider, ved at centromerregionen spaltes, og de føres vha. mikrotubuli mod hver sin pol. I telofasen nedbrydes tenen, kromosomernes struktur løsnes, og der dannes et nyt kernehylster omkring hver af de to kromosomgrupper. Hermed er kernedelingen (karyokinesen) afsluttet. Antallet af kromosomer er ens i hver af de to nye celler, men hvert kromosom består nu kun af et kromatid, indtil DNA-molekylerne igen replikeres i S-fasen. Inden for plasmamembranen dannes i ækvatorialplanet et ringformet bundt af aktinfilamenter og myosin. Under cytokinesen sammensnøres denne ring, cellens cytoplasma deles, og mitosen afsluttes med dannelse af en komplet plasmamembran omkring hver af de to nye celler.
Celledeling. De forskellige faser i en celles livscyklus.
Ved meiose, reduktionsdeling, der omfatter to celledelinger, dannes i alt fire kønsceller ved deling af en diploid celle. Inden den første meiotiske deling er der, som ved mitosen, sket en replikation af DNA-molekylerne. Den diploide celles kromosomer er parvis ens, homologe. Det ene af kromosomerne i hvert par stammer oprindelig fra moderen, det andet fra faderen. Under profasen lægger de homologe kromosomer sig tæt op til hinanden, således at alle kromosomer danner par. Under denne "parring" udveksles ved overkrydsning tilsvarende stykker af kromatider mellem de to kromosomer i et par. Overkrydsningen resulterer i, at dele af kromatider fra organismens fædrene genom erstattes af tilsvarende dele af det mødrene genom — og omvendt. I metafasen ligger de sammenhængende kromosompar med overkrydsningsstederne, chiasmata, i ækvatorialplanet. I den næste fase, anafasen, skal kromosomerne i et par adskilles for at føres mod hver sin pol, men de hænger stadig sammen ved overkrydsningsstederne og danner karakteristiske figurer. Sidst i anafasen er overkrydsningsstederne "terminaliseret", dvs. forskudt mod kromosomernes ender, og nu kan kromosomerne i et par føres mod hver sin pol.
Modsat mitosen sker der ingen deling af kromosomernes centromer i den første meiotiske deling. Hver af dattercellerne indeholder således nu kun det halve antal kromosomer, men hvert af disse består af to kromatider. Kort efter afslutningen af første meiotiske deling begynder den anden meiotiske deling, som ligner en almindelig mitose. Først nu skilles de to søsterkromatider i hvert kromosom fra hinanden og føres til slut, i telofasen, til hver sin pol. Slutresultatet er fire haploide kerner, dvs. kerner med det halve kromosomtal.
Cellekernen deles næsten som i dyreceller, dog findes der ingen centrioler hos blomsterplanterne. Ved deling af cellens cytoplasma dannes den nye cellevæg, cellepladen, i ækvatorialplanet, og den breder sig fra midten og udefter, til den får kontakt med modercellens væg. Kontaktstedet er forudbestemt af et præprofasebånd af mikrotubuli, som i en kort periode før profasen ligger rundt om cellen lige under plasmamembranen. I planternes væv finder mitosen hovedsagelig sted i vækstpunkter i spidsen af stængel og rod samt i såkaldte vækstlag, meristem. I blomster foregår meiosen således, at kromosomtallet bliver halveret inden dannelsen af hhv. pollen og kim.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.