Kromatin, det stof, kromosomer består af. Det findes i cellekernen og er stærkt farvbart. Når cellen ikke er i deling, ses kromatinet som en granuleret substans i kernen, mens det ved celledeling ses samlet i form af de enkelte kromosomer. Dets hovedbestanddele er DNA og forskellige proteiner, herunder histoner.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kromatin kommer af kromato-, se -krom, og -in.
I det enkelte kromosoms kromatider udgøres kromatinets grundstruktur af ét enkelt DNA-molekyle, som med mellemrum er viklet omkring et kompleks af otte histonmolekyler. Denne DNA-histon-struktur betegnes et nukleosom.
Kromatin findes i to former: heterokromatin, der er tæt pakket, og eukromatin, som er mindre kompakt organiseret. Ved farvninger af cellekernens indhold farves eukromatin derfor mindre intenst end heterokromatin, og dets DNA er mere tilgængeligt for transkription. Cellens aktive gener findes således i eukromatinet, mens heterokromatin indeholder inaktive gener samt i visse områder mange gentagne, ikke-kodende DNA-sekvenser. Barr-legemet er et klassisk eksempel på heterokromatin. Se også gen og kromosom.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.