Gerontopsykologi er læren om psykologiske egenskabers systematiske udvikling i voksenlivet, herunder både tab og gevinster som følge af aldring. Gerontopsykologien fokuserer især, men ikke udelukkende, på det sene voksenliv og alderdommen (perioden efter 65 år).
Betegnelsen kommer af det græske ord geron, der betyder gammel mand. Altså betyder gerontopsykologi læren om den gamle mands psyke eller formuleret mere nutidigt: Aldringens psykologi.
Selvom der også i alderdommen ses udviklingsmæssige gevinster fx i form af akkumulerede erfaringer, og deraf følgende voksende viden om verden, skifter balancen mellem tab og gevinst i negativ retning, især i den høje alderdom.
Inden for gerontopsykologien skelnes mellem normal, succesfuld, optimal og patologisk aldring. Sidstnævnte type omhandler bl.a. irreversible og fremadskridende hjernelidelser, såsom forskellige demenssygdomme. Demens er imidlertid ikke en naturlig del af det at blive gammel.
I praksis arbejder gerontopsykologer med en række forskellige kliniske opgaver. Udredning af alderrelateret psykopatologi, såsom demenssygdomme, depression, angst og selvmordsrisiko, hører til de mere traditionelle. Psykoterapi i forbindelse med eksistentielle udfordringer til ældre mennesker, der ikke lider af egentlig psykisk sygdom, hører til de senere tilkomne.
Gerontopsykologer har traditionelt fundet ansættelse i hospitalsvæsenet, fx på gerontopsykiatriske afdelinger og demensklinikker, men i de senere år har den kommunale ældrepsykologi været på fremmarch. Her finder psykologer ansættelse inden for landets kommunale ældreomsorg, herunder på plejehjem. Ligeledes ser man et gryende marked for privatpraktiserende gerontopsykologer, der både tilbyder samtaler til ældre mennesker, deres pårørende og supervision til medarbejdere i den kommunale ældreomsorg.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.