gerontopsykiatri

Gerontopsykiatri, læren om psykiske sygdomme hos ældre (personer over 65 år). Ældre har principielt set de samme psykiske lidelser som yngre, men symptomer og forløb præges i nogen grad af alderen. Særlig karakteristisk hos ældre er psykiske lidelser betinget af legemlige sygdomme, især i hjernen.

I behandlingen skal der tages hensyn til den generelle helbredstilstand og de særlige sociale problemer, fx familie- og boligmæssige, mange ældre har. Gerontopsykiatri har derfor karakter af et psykiatrisk subspeciale.

Mellem 20 % og 50 % af ældre over 65 år har behandlingskrævende psykisk lidelse. Hyppigheden stiger stærkt med alderen. Blandt de hyppigste lidelser er akutte forvirringstilstande (konfusion), svækkelse af intellektuelle evner og personlighed (demens) samt depression. Ved en række legemlige sygdomme (fx infektioner, dårlig hjertefunktion, mindre hjerneblodpropper og væskemangel) kan der opstå forbigående konfusion, hvor den ældre er urolig, usamlet og usikkert orienteret i tid og sted, og eventuelt også i egne data. Korrekt diagnose og behandling er afgørende for forløbet. Demenstilstandene domineres af Alzheimers sygdom og vaskulær demens. Svækkelsen af de intellektuelle evner, personlighedsforandringer, evt. ledsagende legemlig sygdom (fx hjerte- og fysiurgiske sygdomme) vanskeliggør den sociale funktion i eget hjem.

Depressioner er relativt hyppigt forekommende hos ældre (2-4 %), men overses ofte eller forveksles med demenstilstande. Sammenlignet med depression hos yngre er tilstanden hos ældre ofte præget af nedsat intellektuelt funktionsniveau, angst og uro. I de sværeste former er depressionen sindssygelig. Den ældre kan da være svært forpint af urimelige skyldforestillinger. I modsætning til demens kan depression behandles med godt resultat, fx med antidepressive lægemidler eller elektrochok.