En løfteraket er en raket, der er beregnet til at løfte satellitter og rumsonder op fra Jordens overflade og ud i rummet, enten i kredsløb om Jorden eller helt fri af Jordens tyngdefelt.
løfteraket
Løfteraketters opbygning
Løfteraketter er opbygget af flere trin, der kastes bort så snart trinnets brændstof er opbrugt. Første trin har den kraftigste motor og største brændstofstank, de efterfølgende trins motorer og tanke bliver gradvis mindre.
Ved at kaste trin af undervejs reduceres kravet til løfteevnen for den samlede raket, og det bliver dermed muligt at sende raketter og satellitter i kredsløb. Det er endnu ikke lykkedes at bygge en enkelttrinsraket, der kan bringe en satellit eller et rumskib i kredsløb.
Løfterakettens historie
Det var Konstantin Tsiolkoskij, der som den første beregnede, at det ville være muligt at komme fri af Jordens tyngdefelt og gå i kredsløb ved at benytte en raket opbygget af flere trin. Samtiden havde svært ved at tro på dette, fordi beregninger havde vist, at selv ikke ren nitroglycerin indeholdt nok energi til at sende noget i kredsløb.
Den første løfteraket – Sputnik 727
Den første løfteraket var den russiske Sputnik 727, det blev udviklet fra det interkontinentale ballistiske missil R-7. Rakettens to trin blev brugt til at opsende verdens første menneskeskabte satellit Sputnik i oktober 1957.
Raketprojektet blev ledt af Sergej Koroljov. I 1965 blev den første raket i Sojuz-familien (Sojuz/Vostok) opsendt. Sojuz-programmet er løbende blevet udviklet og opsender stadig raketter; blandt andet er det en Sojuz-raket, der opsender astronauter fra Rusland til Den Internationale Rumstation.
De første amerikanske løfteraketter
Den første amerikanske løfteraket var Jupiter-C (også kendt som Juno-I), der i 1958 opsendte Explorer-1, USA's første menneskeskabte satellit. I 1960'erne udviklede NASA Saturn-V-raketten under ledelse af Wernher von Braun, til brug for månemissionerne.
Efter månemissionen i 1970'erne udviklede NASA verdens første genanvendelige løfteraket rumfærgen, der var beregnet til at bringe astronauter og satellitter op i lav jordbane. Rumfærgen blev en nøglebrik i konstruktionen af Den Internationale Rumstation. Hubble-teleskopet blev opsendt med rumfærgen Discovery i 1990 og er senere serviceret hele fem gange ved hjælp af rumfærgen.
ESA, JAXA og ISRO
I Europa har Arianespace forestået udviklingen og fremstilling af Ariane løfteraketterne til brug for blandt andet Det Europæiske Rumagentur (ESA). Arianne raket-familien er i dag nået til Arianne-6. Raketterne udmærker sig ved at være kraftige og pålidelige.
Japanske JAXAs (tidligere NASDA) serie af løfteraketter kaldes alle H- efterfulgt af et romertal, hvor H-IIA er den mest kendte.
Kina har også udviklet løfteraketter, hvor Long March-familien er den mest kendte.
Det indiske rumagentur ISRO har blandt andet udviklet PSLV (Polar Satellite Launch Vehicle) og GSLV (Geostationary Satellite Launch Vehicle).
Det kommercielle rummarked
I forbindelse med START II-aftalen i 1990'erne, om nedrustning af kernevåben, blev en stor mængde ICBM'er tilovers. Efter en let ombygning kunne de ukrainskudviklede SS-18 atomvåbenmissiler (kaldet Satan af NATO) bruges til at opsende satellitter til lav jordbane under navnet Dnepr.
Sammen med CubeSat-konceptet blev det startskuddet til "New Space", hvor private aktører for alvor begyndte at benytte rummet i kommercielt øjemed.
De senere år har en række amerikanske og europæiske private firmaer udviklet løfteraketter til det voksende kommercielle rummarked. Særligt har amerikanske Space-Xs genanvendelige totrins-løfteraket Falcon-9 været med til at drive kiloprisen for en opsendelse ned.
Læs mere i Den Store Danske
Fagansvarlig for raketter
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.