Den sydamerikanske karnevalstradition viser sig i forskellige former, hvoraf nogle er opstået ved en blanding med ældre indianske ritualer og skikke. I Caribien og Brasilien er karnevalet ligesom i New Orleans (se Mardi Gras) præget af indflydelsen fra den afrikanske kultur, især i musikken. I Brasilien bestod karnevalet indtil midten af 1800-tallet af udskejende fester i gaderne, hvor de deltagende kastede vand, mel, æg og andet over hinanden. Denne tradition blev forenet med en portugisisk tradition for optog med allegoriske temaer og folkelige sange, og denne karnevalsform blev igen forenet med dele af de traditioner, slaverne havde bragt med sig. Således opstod den type karneval, der siden er vokset til det store årlige optog i Rio de Janeiro. Indflydelsen fra den sorte kultur viser sig først og fremmest i musikken, som er sambaen i forskellige lokale varianter.
Grundstammen i det store karnevalsoptog, som holdes over flere dage på den dertil indrettede Sambódromo, er sambaskolerne, som er foreninger fra byens forskellige bydele, fortrinsvis de mindre velstående. Der er en social dimension i tilknytningen til en sambaskole, som rækker langt ud over selve karnevalsperioden.
Sambaskolerne bruger måneder på forberedelserne til karnevalet og konkurrerer indbyrdes om førstepladsen. Den tildeles af en dommerkomité på grundlag af en vurdering af optræden, udstyr, musik og originalitet. Optoget finder sted efter en nøje fastlagt plan og i en stram form med præcise roller til forskellige grupper af de mange tusinde optrædende. Uden for Rio er det brasilianske karneval mindre stramt organiseret og foregår i gaderne med en større grad af individuelt spillerum. I disse mere spontant organiserede karnevalsformer afslører der sig en sammenhæng mellem karnevalet og den afrobrasilianske religiøse kultur. Karnevalet er i Brasilien blevet et nationalt symbol. Det kan også anskues som en scene for fremvisning af folkelig kultur og såvel fastholdelse som ændring af tradition; og desuden som en slags kunstnerisk kommentar til den sociale verden med dens kulturforskelle og uligheder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.