Kyndelmisse er den 2. februar. Dagen er i kristendomen blevet fejret siden 500-tallet til minde om Jesu fremstilling i templet 40 dage efter sin fødsel og om Marias renselsesfest. Kyndelmisse betragtes ofte som vinterens vendepunkt.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet kyndelmisse kommer af gammeldansk kyndel 'fakkel, blus', af kynde 'tænde', og misse 'messe', dannet efter latin missa candelarum 'lysenes messe', hvor kirkelysene blev indviet.
I Danmark blev kyndelmissedag afskaffet som helligdag af J.F. Struensee i 1770. Alligevel fortsatte man både på landet og i de forskellige lavsgilder i byerne langt op i 1800-tallet med at festligholde dagen med god mad og drikke, ligesom man blev ved med at tage især vejrvarsler på denne mærkedag.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.