Bådflygtninge reddet ombord på amerikansk flådefartøj.
Vietnamesisk bådflygtning reddes ombord på amerikansk flådefartøj, 30. juli 1979.
Af .
Licens: public domain

Bådflygtninge er en betegnelse for flygtninge, der flygter ad søvejen, ofte i små, usikre og overfyldte fartøjer. Betegnelsen knyttede sig oprindeligt til flygtninge fra Vietnam i 1970’erne og 1980’erne. Senere er begrebet blevet brugt til at betegne andre flygtningegrupper, fx flygtninge fra Cuba og Haiti, der sejler til USA, og de flygtninge, der hvert år krydser Middelhavet for at komme til Europa.

Faktaboks

Også kendt som

Bådflygtninge kaldes også ofte migranter, især før det er fastslået om passagererne på båden er flygtninge.

Det er farligt at flygte per båd. Alene ruten over det centrale Middelhav kostede mindst 20.623 mennesker livet i perioden 2014-2022. Ud over forlis og drukning er bådflygtninge særlig udsat for sult og dehydrering samt vold begået af grænsepatruljer og kriminelle elementer som pirater og menneskesmuglere.

Hvem er bådflygtningene?

Dansk-jødisk familie der er flygtet til Sverige spiser julemiddag med deres svenske værter. 1940'erne.
Bådflygtninge efter ankomsten. Dansk-Jødisk familie til julemiddag med deres svenske værter i Landskrona, Sverige, den 24. december 1944.

I de senere år har forskellige aktører betegnet mennesker, der ankommer per båd, som ”flygtninge og migranter” eller enten ”flygtninge” eller ”migranter”. Det kan være svært at afgøre, om en person, der forsøger at nå et land per båd, er en flygtning eller en anden form for migrant. Ofte vil en given båd indeholde eksempler på begge dele, og den enkelte passager kan også være motiveret af en kombination af valg og tvang.

Betegnelsen bådflygtninge stammer fra en tid, hvor begrebet flygtning blev anvendt bredere end nu. Det er derfor formentlig ikke sådan, at alle de vietnamesere, der blev kaldt bådflygtninge, i dag ville kunne opnå asyl som individuelt forfulgte. Omvendt kommer mange af de migranter, der drukner på middelhavet fra flygtningeproducerende lande som Syrien og Afghanistan.

Hvorfor kommer de per båd?

Selvom det er farligt at flygte ad søvejen, kan det for den enkelte bådflygtning være den bedste, dårlige løsning. De mennesker der går ombord i bådene har nemlig ikke mulighed for at få visum og rejse ind i eksempelvis USA, Australien eller EU på legal vis. For at forhindre uønsket migration har Danmark og andre Europæiske lande siden midten af 1980'erne bl.a. indført visumpligt og transportørsanktioner, det vil sige bøder til flyselskaber og andre der fragter mennesker uden gyldig tilladelse over deres grænser.

Bådflygtninge i dag

Bådflygtninge på Middelhavet

Bådflygtninge på vej fra Tyrkiet til den græske ø Lesbos, 29. januar 2016.

Af .
Licens: CC BY SA 4.0

I 2020’erne er der stadig flygtninge, der forlader Sydøstasiatiske lande som Myanmar per båd for at søge tilflugt i fx Thailand eller Malaysia. Nogle af dem tilhører rohingyaer og andre mindretalsgrupper fra Myanmar, der bl.a. er blevet genbosat i Danmark.

I 2013 besluttede Australien at stoppe alle bådflygtninge på åbent hav for at internere dem i lejre på øerne Nauru, Christmas Island og Manus Island. I de følgende år ledte denne praksis til, at 3.127 mennesker blev frihedsberøvet og afskåret fra at søge asyl i Australien. De fleste af disse var iranere. To ud af tre internerede har efterfølgende fået deres flygtningestatus anerkendt. De fleste af disse er blevet genbosat i USA eller New Zealand.

Bådflygtningene fra Vietnam

Med 400.000 flygtninge, heraf ca. 200.000 bådflygtninge, blev 1979 det største flygtningeår under krisen i Sydøstasien efter Vietnamkrigens afslutning. I hele regionen omkring Vietnam blev der oprettet lejre til modtagelse af flygtningene, hvilket gav anledning til megen politisk utilfredshed.

I slutningen af 1970’erne var massemedierede billeder af bådflygtninge, der blev afvist og skubbet tilbage på åbent hav i Sydøstasien, medvirkende til, at Danmark og andre stater indgik frivillige aftaler med FN’s flygtningehøjkommissariat UNHCR. Aftalerne drejede sig om at genbosætte flygtninge fra regioner, hvor nabolandene ikke tilbød beskyttelse i det nødvendige omfang.

Genbosætning – et nyt redskab til beskyttelse af flygtninge

Aftalerne kom til at betyde, at omkring 1,5 mio. flygtninge fra Vietnam blev genbosat i andre lande siden 1975, mange af dem i USA. Danmark modtog cirka 4.000 vietnamesiske flygtninge. De var enten blevet samlet op af danske skibe som Clara Mærsk i farvandene omkring Vietnam, eller de blev udvalgt til genbosætning i flygtningelejre i lande som Malaysia og Indonesien.

På det tidspunkt lagde den danske udvælgelse af kvoteflygtninge til genbosætning bl.a. vægt på at bringe flygtninge til Danmark som større genbosætningslande ikke ville modtage. Det gjaldt fx personer med behov for sundhedsydelser (herunder gravide kvinder og mennesker, der havde brug for en protese eller behandling for tuberkulose).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig