rohingya

Ronhingya-flygtninge i Bangladesh i 2017
Rohingya-flygtninge venter på at blive afhørt af grænsevagter efter at have krydset grænsen til Bangladesh ved Shah Porir den 9. november 2017.
Ronhingya-flygtninge i Bangladesh i 2017
Af /Reuters/Ritzau Scanpix.

Rohingya er en etnisk gruppe i delstaten Rakhine (Arakan) i Myanmar. Rohingya-folket er beslægtede med folk i Bangladesh, de taler et indoeuropæisk sprog (rohingya) og er muslimer. De talte ca. 1,3 millioner i 2013. Termen rohingya er muligvis en reference til Rakhine.

I 2017 under den såkaldte rohingya-krise blev størstedelen fordrevet til Bangladesh af Myanmars militær. Der har i mange år været modsætninger mellem buddhister (rakhine) og muslimer (rohingya), men også mellem rakhine og militærstyret. Områdets historie er vigtig for at forstå de seneste års voldelige konflikt.

Historie

Rakhine var et selvstændigt kongedømme, indtil Burma erobrede landet i 1784. Hovestaden var Mrauk-U, som også havde en muslimsk befolkning af handlende og bueskytter i hæren. Burmanerne førte en berømt Buddhastatue til Amarapura, Burmas hovedstad, hvilket rakhinebefolkningen aldrig har tilgivet, og der har siden været modsætninger og ønske om lokal selvstændighed. Under det det britiske kolonistyre hentede briterne flere end en million i britisk Indien som arbejdskraft, bl.a. mange muslimer. Under 2. Verdenskrig var der modsætninger mellem rakhine og burmanere, som var mod kolonistyret, og muslimer, som støttede briterne mod Japan. I demokratiperioden fra 1948 til 1962 anerkendte Premierminister U Nu rohingyaerne som en etnisk gruppe.

Militærstyre og etniske udrensninger

Under general Ne Wins styre ønskede militæret at få kontrol med en illegal indvandring fra Bangladesh. Grænsepoliti og militær solgte tilsyneladende identitetspapirer. Militæret krævede, at muslimerne fik identitetskort, der verificerede deres status. En militær operation i 1978, som skulle sikre identifikationen, endte med at uddrive 250.000 rohingya til Bangladesh. Loven om statsborgerskab fra 1982 definerer rohingya som bengalske muslimer og anerkender ikke termen rohingya. De anses ikke for at være en "national race", men for "fremmede", og kan derfor ikke opnå fuldt statsborgerskab.

I 1982 opstod en muslimsk modstandsbevægelse, Rohingya Solidarity Organisation (RSO). Den fik ikke støtte til oprør blandt rohingyaerne og opløstes i 1990. I 1991 gentog general Ne Win operationen for at registrere muslimer og fordrev 280.000, og en aftale via FN om repatriering havde kun begrænset virkning. I 2012 blev en kvinde voldtaget, hvilket udløste voldelige angreb på muslimer, og omkring 300 blev dræbt, uden at politiet greb ind. Volden spredte sig til resten af landet og resulterede i drab og ødelæggelser af muslimsk ejendom. Flere end 100.000 skønnes at være blevet fordrevet. Stemningen i Myanmar blev mere og mere antimuslimsk, ledet af nationalistiske buddhistmunke, som krævede beskyttelse af "race, nation og buddhismen". Rohingya omtales som en "sort tsunami", der vil erobre landet, og islam som en aggressiv religion. De kaldes kalar ('sorte') og 'bengali'.

Oprørsbevægelse og antimuslimsk vold

I 2016 angreb en ny oprørsbevægelse, Arakan Rohingya Salvation Army (ARSA), politistationer ved grænsen til Bangladesh. ARSA er oprettet af rohingyaflygtninge i Pakistan og har muligvis kontakt til Taleban. Hæren begyndte at forberede en udrensningsaktion mod ARSA med støtte fra nogle rakhine-politikere og antimuslimske medlemmer af Rakhines befolkning. Den civile regering ledet af Aung San Suu Kyi tillod operationen, da ARSA betegnedes som en terroristgruppe.

Etnisk udrensning

Hæren fordrev i 2017 rohingyaerne og nedbrændte deres landsbyer. Strategien var at frarøve dem deres identitet og tage deres jord. Senior-general Min Aung Hlaing beskyldte rohingya for at have overtaget forretninger og jord fra buddhister. Mindst 6700 blev myrdet – Læger Uden Grænser skønner mindst 9000 – og kvinder blev voldtaget. I 2022 er der omkring 850.000 rohingyaer i lejre i Bangladesh, og de tilbageblevne udsættes for angreb og diskrimination fra hæren.

Bangladesh vil have Myanmar til at repatriere rohingyaerne under 1993-aftalen, men de fordrevene har ofte mistet deres identitetspapirer og er slettet af husholdsregistret i Myanmar. De er altså statsløse og kommer næppe tilbage under militærstyret. Styret har haft svært ved at opnå kontrol i Rakhine, fordi en stærk oprørsbevægelse, Arakan Army, dannet af buddhistiske rakhiner, har sat sig på områder langs grænsen og har et godt forhold til muslimerne.

Myanmar er ved Den Internationale Domstol i Haag anklaget for folkedrab.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig