Myanmars folkeslag

Artikelstart

Knap én tredjedel af Myanmars befolkning skønnes at tilhøre landets etniske mindretal. Da der ikke findes en pålidelig folketælling, er tallene baseret på skøn. Den største gruppe er burmanerne, som udgør ca. 33 millioner. Herefter følger (3-4 millioner) shan, et thai-folk, som er kulturelt relateret til Thailands majoritet. I den nordvestlige del af staten Shan lever palaung, og ved grænsen til Kina og Laos wa-stammerne, der frem til 1970'erne var kendt for at drive hovedjagt. Palaung- og wa-befolkningerne skønnes at være 1-2 millioner. I området lever desuden tuangthu-folket (pa-o), som anses for at være relateret til karenerne. Shanbefolkning findes desuden i Kachinstaten, hvor kachin (1 million) er den dominerende etniske gruppe.

På grænsen til Indien lever naga-folket, og langs grænsen til Thailand karenerne. Kayah og en række mindre grupper lever i Kayahstaten, og sgaw og pwo langs floden Salween og i Tenasserim. Mange karener findes desuden ved Irrawaddydeltaet fra Bassein til Yangon. Karenerne inkl. pa-o tæller ca. 4 millioner Mon (1,3 millioner) er især bosat i Tenasserim.

Stater, regioner og unionsterritorier
indbyggere (mio.) areal (km2) etniske grupper
stater
Kachin 1,2 89000 kachin (jinghpaw, maru, lashi, atsi, nung, lisu), shan
Shan 4,6 156000 shan, palaung, wa, lahu, akha, pa-o, kachin, padaung, danu, intha
Kayah 0,3 11700 kayah, geba, padaung, bre, manu, paku, yintale
Chin 0,5 36000 chin
Arakan 2,6 36800 rakhine (arakanesere), rohingya
Karen 1,4 30400 pwo, sgaw (karener)
Mon 2,3 12300 mon, karener, burmanere
regioner
Sagaing 5,1 94600 burmanere, shan, kachin, naga
Mandalay 6,2 37000 burmanere, kinesere
Magwe 4,3 44800 burmanere
Pegu 4,8 39400 burmanere, karener, mon
Yangon 5,3 10200 burmanere, karener
Irrawaddy 6,4 35100 burmanere, karener
Tenasserim 1,2 43300 burmanere, dawei, mon, karener
unionsterritorier
Naypyidaw Union Territory 0,9 2724 embedsværk, politikere og ledere fra hele landet

I vest lever arakaneserne (rakhine) og chin, begge 2 millioner. Disse store etniske kategorier rummer dog en lang række undergrupper med lokale kulturelle identiteter. Blandt karener og kachin er omkring 10-15 procent kristne, mens flertallet af mindretallene er buddhister og animister.

Efter 2. Verdenskrig troede mange af mindretallene, at briterne ville arbejde for oprettelsen af selvstændige etniske stater. Efter uafhængigheden i 1948 var især de kristne karener og kachin skuffede over at blive svigtet af briterne, som de loyalt havde støttet under krigen mod Japan, modsat burmanerne, der indledningsvis støttede japanerne. På den baggrund udbrød en række oprør, først karenerne i 1948, dernæst kachin i 1961 og siden andre etniske befolkningsgrupper. Efter en kinesisk støttet militær indsats blev de fleste grupper siden 1993 blevet tvunget til at slutte våbenhvile med regimet. Efter valget i 2010 udbrød nye uroligheder mellem karener og kachin.

Militærstyret hævder, at der findes 135 etniske grupper, og afviser de store etniske kategorier som en kolonial konstruktion. Regimet vil give lokal autonomi til nogle af de 135 "nationale racer", som de kaldes.

Til det brogede etniske mønster bidrager også efterkommere af en betydelig befolkning, som den engelske kolonimagt importerede til embedsværk og arbejdere. Heraf findes endnu ca. 100.000 indere og ca. 400.000 kinesere. Desuden findes 500.000-800.000 muslimer, rohingyaer, med rødder i Bangladesh. De fleste lever i Arakanstaten (Rakhinestaten). Siden 2012 har militante buddhister med munke i spidsen i stigende grad forfulgt og forsøgt at udstøde rohingyaerne og siden også andre muslimer. Rohingyaerne og 500.000 inderne blev landsforvist i 1962. Inderne flyttede til Indien, mens rohingyaerne ikke kunne finde land eller statsborgerskab andetsteds.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig