Myanmars historie fra 2015

Den 1. februar 2021 tog Myanmars militær igen magten i et kup mod Aung San Suu Kyis regering. Militærets øverstkommanderende, senior general Min Aung Hlaing, hævdede, at der ved valget i november 2020 var omkring 11 millioner falske stemmer og fejl i lister med stemmeberettigede. Valgkommissionen afviste påstanden, og udenlandske valgobservatører fandt, at valget var frit og fair.

Ved valget øgede Aung San Suu Kyis parti National League for Democracy (NLD) sit antal af pladser i parlamentets to kamre til 82% og 399 mandater, mens militærets parti Union Solidarity and Development Party (USDP) kun vandt 21 af 664 mandater. Militæret har desuden 166 mandater uden valg for at kunne blokere for ændringer af forfatningen, der skal ske med mere end 75% stemmer. Militæret frygtede, at yderligere tab kunne åbne for ændringer, som fratog dem magten over parlamentet. Valgsystemet er flertalsvalg, som favoriserede NLD. Derfor ønsker militæret forholdstalsvalg og vil have kontrol med valgkommissionen, så de kan manipulere med lister og stemmer som ved valg før 2015.

Natten til den 1. februar, få timer før det nyvalgte parlament samledes, gennemførte Min Aung Hlaing kuppet og arresterede præsident Win Myint, Aung San Suu Kyi og NLD-partimedlemmer. De blev fængslet, og Aung San Suu Kyi og præsidenten idømtes lange straffe for korruption, valgsvindel og andre overtrædelser opfundet af militæret og dets Statens Administrative Råd, som juntaen hedder.

Militæret har indskrevet paragraffer om undtagelsestilstand og militær kontrol i 2008-forfatningen, hvis den nationale suverænitet, enhed og solidaritet trues. Et forsvars- og sikkerhedsråd kontrolleret af militæret skal indkaldes af præsidenten. Win Myint og Aung San Suu Kyi nægtede dette flere gange siden 2015 til militærets store frustration. Militæret havde længe været utilfreds med den civile regering, som gradvist vandt mere kontrol over administrationen, civilsamfundet og lovgivningen, og derfor havde Min Aung Hlaing længe søgt at destabilisere Aung San Suu Kyis regering. Efter valget i 2020 sagde generalen, at hvis forfatningen ikke virkede, skulle den laves om. Han kunne ikke tvinge præsidenten til at indkalde forsvars- og sikkerhedsrådet natten før kuppet, og militæret gik i aktion med en voldsom brutalitet mod demonstrerende civile.

I taler før og efter valget hævdede Min Aung Hlaing, at den civile regering ikke "beskyttede den nationale enhed, race og buddhismen", og at den "disintegrerede" landet. Militæret mente ikke, at Aung San Suu Kyi anerkendte militærets "ledende rolle i national politik", som er indskrevet i forfatningen. Militæret hævder, at det har holdt sammen på landet siden selvstændigheden, mens politikerne splitter og skaber kaos.

Religion blev politiseret af USDP, som havde dannet en "religionskomite" for at bruge religion i dets valgkamp i 2015. Partiet fik hjælp af nationalistiske og anti-muslimske munke i Ma Ba Tha-organisationen (til beskyttelse af race og religion). Den blev dannet i 2014 med støtte fra militæret og den daværende præsident, general U Thein Sein. Disse munkes hadefulde taler ansporede til anti-muslimske optøjer sammen med militærets tæskehold af kriminelle bøller, kaldet "Folkets Styrke", Shwan Arr Shin. I 2012-2013 blev mange muslimer dræbt eller mistede hjem og forretninger, ligesom moskeer blev ødelagt. Ma Ba Tha og Min Aung Hlaing beskyldte Aung San Suu Kyi for ikke at beskytte "race, nation og buddhismen", og for at støtte landets muslimer. Muslimerne anses ikke for at være en oprindelig befolkning i Burma, fordi den britiske kolonimagt lod flere end en million muslimer og hinduer indvandre fra britisk Indien. Rohingyamuslimerne i Rakhine (Arakan) anses for at være illegale indvandrere. Termen rohingya, som muligvis refererer til Rakhine, anerkendes ikke af militæret og Aung San Suu Kyi, og de er ikke en "oprindelig race". Officielt bliver de kategoriseret som "bengali", dvs. fra Bangladesh.

I oktober 2016 angreb Arakan Rohingya Salvation Army (ARSA) en politipost ved grænsen til Bangladesh. ARSA er en mindre oprørshær dannet af eksilrohingyaer fra Pakistan. Militæret svarede hårdt igen med en "udrensningsoperation". I 2017 brændte soldater landsbyer, dræbte 7-9000 og voldtog muslimer. Omkring 860.000 flygtede til Bangladesh. I 2019 måtte Myanmar forsvare sig mod anklager om folkedrab og etnisk udrensning ved Den Internationale Domstol i Haag. Aung San Suu Kyi benægtede folkedrab og etnisk udrensning, men sagde, at soldater skyldige i krigsforbrydelser ville blive straffet. Min Aung Hlaing var utilfreds med hendes forsvar og fastholdt, at militæret bekæmpede militante muslimer med kontakt til terrorgrupper. Aktionen havde nogen støtte, fordi mange burmesere anser rohingyaer for illegale bengalere. Ma Ba Tha-munkene påstod, at en muslimsk invasion og magtovertagelse var begyndt, og at det var en trussel mod nationen og buddhismen. De omkring 3-400.000 munke nyder stor respekt, og den nationalistiske propaganda virkede. Konspirationsteorier var en del af propagandaen, f.eks. at tallene 786 på muslimske halalbutikker betød, at de ville tage magten globalt i det 21. århundrede: 7+8+6=21. Muslimer og hinduer kaldes nedsættende "kalar", der betyder "inder/sort".

NLD-regeringen forsøgte at bremse Ma Ba Tha og fik munkeordenens øverste råd til at forbyde navnet Ma Ba Tha og fjerne plakater med hadefuld propaganda, men munkene fortsatte og talte nedsættende om Aung San Suu Kyi som værende i lommen på muslimer. Munken U Wirathu udtalte, at "hun kun forstod at vrikke med bagdelen foran udlændinge". Ma Ba Tha har fungeret som talerør for militærets anti-muslimske kampagne og fik vedtaget fire "racebeskyttelseslove" i 2015, som kræver myndighedernes underskrift, hvis kvinder gifter sig med en mand af en anden religion, eller hvis en person konverterer. Lovene skulle beskytte buddhistiske kvinder, og en af lovene forbød polygami (flerkoneri).

Seniormunke med stor indflydelse, som den 85-årige Sitagu Sayadaw (Ashin Nanissara), støtter militæret. Han rådede Min Aung Hlaing til at tage magten, og han fungerer efter kuppet som generalens spirituelle rådgiver.

I januar 2017 blev Aung San Suu Kyis vigtigste rådgiver, juristen og muslimen U Ko Ni, myrdet foran Yangons lufthavn. U Ko Ni havde rådgivet om lovændringer og opfandt titlen "statsråd" til hende, da forfatningen forhindrede, at hun blev præsident. Tidligere officerer stod bag mordet, som var en klar advarsel til Aung San Suu Kyi. Ma Ba Tha-munkene forsvarede mordet som en patriotisk handling for hendes påståede støtte til at muslimer fik magt med hjælp fra udlandet. Aung San Suu Kyi havde nedsat en kommission ledet af tidligere FN's generalsekretær Kofi Annan til at undersøge rohingyasituationen, og kommissionen fandt, at rohingyaernes civile rettigheder skulle sikres, og at flygtningene skulle repatrieres. Den fastslog, at buddhister, militær og politi var involveret i optøjer mod muslimer, og at der skete overgreb. I dagene efter rapporten begyndte militærets operation. Annans rapport blev kritiseret af generalerne og munkene, og samtidig blev Aung San Suu Kyi udsat for en massiv international kritik og fik frataget priser og titler. Måske afledte denne kritik Vestens opmærksomhed fra militærets destabiliseringstaktik.

For at forstå militærets magtudøvelse under den civile regering i 2015-2020 må man se på, hvordan generalerne kontrollerede økonomien, statsadministrationen, Ma Ba Tha og forholdet til de mange etniske grupper og deres bevæbnede organisationer.

Militæret har siden det først kup i 1962 etableret et omfattende netværk. Det er et hierarki, hvor generalerne i toppen samler rigdom, mens menige er fattige og risikerer livet. Gaver og bestikkelse sendes opad til gengæld for promovering og beskyttelse. To store militære forretningskonglomerater kontrollerede det meste af økonomien indtil 2015, bl.a. industri, handel, banker, flyselskaber, hospitaler, medier, bryggerier, hoteller og turisme. Med hjælp fra civile forretningsfolk, de såkaldte "crony", har generalerne mulighed for både at leve i luksus og finansiere militæret og soldaternes velfærd uden om statens budget. Netværket, inklusive soldaternes familier, veteraner, munke og civile, udgør cirka 3-4 millioner af landets 55 millioner indbyggere.

Statsadministrationen kontrolleres af General Administrative Department (GAD) i indenrigsministeriet og styres af tidligere officerer, for hvem GAD er en vigtig retrætekarriere. GAD kontrollerer de vigtige husholdslister, identitetspapirer, tilladelser, skøder m.m. Ved udstedelse af officielle dokumenter har ansatte mulighed for at modtage uformelle "frivillige betalinger" og bestikkelser. Desuden er GAD en vigtig del af sikkerheds- og overvågningssystemet, og ansatte agerer meddelere for politiet, som er under militærets kontrol. Politiet er berygtede for at tage beskyttelsespenge for illegale aktiviteter, bl.a. handel med narkotika. Ligeledes har domstolene ry for at tage imod bestikkelser, og kun velstående kan regne med at klare retssager. Mange love stammer fra kolonitiden og handler om kontrol med civile og efterretninger om opposition mod styret. Efter 2015 lykkedes det NLD-regeringen at indsætte flere civile, og den flyttede GAD til præsidentens ministerium. Efter kuppet har militæret fyret NLD-støtter og flyttet GAD tilbage til indenrigsministeriet.

Militæret har ført en del og hersk-politik over for de etniske grupper og deres bevæbnede organisationer, EBO'er (etnisk bevæbnet organisation). Efter 2015 havde ti EBO'er underskrevet en våbenhvile med militæret, bl.a. Karen National Union (KNU), som har omkring 7000 under våben. De ti EBO'er blev betalt med penge, importlicenser og kasinotilladelser. Militæret benyttede våbenhvilen til at trænge ind i etniske områder uden tilladelse, hvilket udløste nye kampe. Desuden har militæret i mange år eksproprieret jord i de etniske områder til plantager, lejre og andre formål og skabt stor vrede.

Store EBO'er som Kachin Independent Organisation (KIO) og United Wa State Army (USWA) på cirka 30.000 støttet af Kina var ikke med i aftalen. De etniske organisationer ønsker autonomi i en føderal stat med egen hær. Militæret afviser kategorisk en sådan forfatning. Efter kuppet ønsker Min Aung Hlaing desperat at indgå nye fredsaftaler med alle 21 EBO'er, men KIO, KNU, Karenni, Arakan Army, Ta-ang (padaung) og andre deltager i modstanden mod regimet, mens USWA og nogle shan-grupper er passive.

En vigtig del af militærets netværk er mindre etniske hære og militser, bl.a. Border Guard Force, som sikrer lokal kontrol med og adgang til naturressourcer som tømmer, jade, rubiner samt en omfattende produktion af og handel med narkotika. Desuden bruger militæret efter kuppet en organisation af veteraner kaldet Pyu Saw Htee, opkaldt efter en mytologisk konge, til at overvåge civile og bekæmpe modstand fra People's Defence Force, som er unge bevæbnede, der opererer i mange små grupper i hele landet og angriber hær, politi, og tilhængere af styret. Grupperne støttes af EBO'er, som er med i modstanden.

Endelig er Ma Ba Tha-munkene vigtige i netværket og ses ofte sammen med Min Aung Hlaing, hans familie og andre officerer ved ceremonier, donationer til munke og indvielse af pagoder. Disse handlinger skal vise generalerne som aktive beskyttere af buddhismen og give dem moralsk legitimering af deres styre. Den civile modstand kalder Min Aung Hlaing "terror", som truer nation og religion.

Efter kuppet blev en eksilregering kaldet National Unity Government (NUG) dannet. Den består af NLD-parlamentsmedlemmer og mange etniske repræsentanter. NUG har udsendt et forslag til en føderal forfatning. Heri står bl.a., at al jord og ressourcer tilhører de syv stater og syv regioner, at militær og politi i stater og regioner skal under civil kontrol, at religion ikke må bruges politisk, og at alle, der er født i Myanmar, kan blive statsborgere, inklusive rohingyaer.

For at opnå fuldt statsborgerskab i den nuværende lov fra 1982 skal en person bevise, at hun/han tilhører en af de "otte nationale racer og 135 oprindelige etniske grupper", som levede i landet før koloniseringen. Tallet stammer fra kolonitiden og er ikke retvisende. Loven udelukker de fleste muslimer, hinduer og kinesere samt andre udlændinge. Mange muslimer og hinduer har kun etniske verifikationskort, som ikke giver civile rettigheder, og de har været udsat for forfølgelse, diskrimination, overfald og fordrivelse. Muslimer udgør 4-5% i folketællingen fra 2014, men 1,4 millioner rohingyaer og andre blev ikke talt med.

Siden kuppet er landet endt i en omfattende borgerkrig med tusinder af civile ofre, plyndringer og afbrænding af civil ejendom i stort omfang. Cirka 800.000 er fordrevet, flest i de etniske områder. Der mangler brændstof, mad og medicin, og en humanitær katastrofe truer. Hverken NUG eller Min Aung Hlaing synes at ville forhandle i 2022.

• Myanmars forhistorie
• Myanmars historie indtil 2015
• Myanmar generelt