Myanmars forhistorie

Myanmars forhistorie er blandt de dårligst udforskede i Sydøstasien, og dateringer af fund er behæftet med stor usikkerhed. 1937-1938 fandt en amerikansk ekspedition en række groft tilhuggede redskaber fra både ældre og yngre palæolitikum i flodterrasserne langs Irrawaddyflodens østside fra Magwe syd for Mandalay til Nyaung-Oo nær Bagan nord for Mandalay.

I 1969 indledtes udgravningerne af Padah-Lin-hulerne vest for Shanplateauet nær Taunggyi. Fundene tilhører Hoabinh-kulturen, der kendes overalt på Sydøstasiens fastland. Mest interessant ved Padah-Lin-hulerne er imidlertid nogle hulemalerier af mennesker og dyr, men det er uvist, hvilken periode eller kultur de tilhører. Slebne stenøkser fra yngre stenalder kendes som løsfund fra mange steder i landet, hvilket også gælder overfladefund af bronzeøkser. Disse viser især lighed med tilsvarende typer fra Yunnan i Sydkina og fra Nordthailand. Kedeltrommer er blevet brugt og produceret helt op i moderne tid.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig