Den Internationale Domstol er FN's dømmende organ til afgørelse af stridigheder mellem stater. Den er således verdenssamfundets højeste dømmende myndighed. Domstolen har sit sæde i Haag i Holland.
På engelsk: International Court of Justice (ICJ). På fransk: Cour internationale de Justice
Domstolen blev oprettet i 1945. Den afløste Den Permanente Internationale Domstol (Den Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje), der var blevet oprettet i 1920 i tilknytning til Folkenes Forbund. Den nye domstol var imidlertid i alt væsentligt identisk med den gamle, således at der i virkeligheden ikke skete større forandring ud over et navneskift.
Domstolens organisation og kompetence er reguleret dels i FN-pagten, dels i Domstolens forretningsorden, den såkaldte statut, der udgør en integreret del af FN-pagten. Alle FN's medlemslande har ret til at betjene sig af Domstolen og pligt til at bidrage økonomisk til driften.
Domstolens hovedopgave er at afgøre retstvister mellem stater. De involverede stater skal have givet samtykke hertil. Andre end stater kan ikke være parter i en sag for Domstolen.
Domstolen kan også på begæring af FN's hovedorganer (undtagen Sekretariatet) og særorganisationer afgive responsa, dvs. uforbindende, vejledende udtalelser på retligt grundlag.
En stat skal samtykke for at blive underlagt Domstolens jurisdiktion. Samtykke kan gives i forbindelse med den enkelte sag. Stater kan også have givet forhåndssamtykke.
Dels er det fastsat i mange traktater, at en deltagerstat kan indbringe en tvist om traktatens fortolkning og anvendelse for Domstolen. Dels havde 74 stater, herunder Danmark, i 2023 afgivet en ensidig erklæring om at anerkende Domstolens domsmyndighed i forhold til andre stater, der har accepteret en tilsvarende forpligtelse.
At ikke flere stater har afgivet en sådan erklæring, illustrerer dog også den uvilje, der fortsat består blandt de fleste stater mod generelt at lade deres stridigheder med andre stater underkaste en uafhængig instans, hvis afgørelser man ingen indflydelse har på.
Domstolen består af 15 dommere, der vælges for en ni-årig periode af FN's Generalforsamling og Sikkerhedsråd i forening. I retstvister mellem stater er parterne berettiget til at udpege en ad hoc dommer til at deltage i sagen, såfremt der ikke blandt Domstolens faste medlemmer er en dommer fra staten.
Domstolen har bidraget til at afklare mange folkeretlige spørgsmål og løse mange folkeretlige tvister.
Danmark har i fire tilfælde fået bilagt uoverensstemmelser med andre stater ved Domstolen:
Der spores gennem de seneste årtier en stigende tendens til, at stater betjener sig af Domstolen til løsning af deres indbyrdes stridigheder. Det gælder eksempelvis territorialspørgsmål, hvor politiske forhandlinger let bliver så fastlåste, at den eneste acceptable udvej er at overlade afgørelsen til verdenssamfundets højeste dømmende myndighed.
Domstolens virke omfatter dog mange forskellige sagstyper. For Domstolen er eksempelvis indbragt tvister knyttet til den russiske invasion af Ukraine i 2022 og Israels militære operationer i Gaza i 2023. Domstolen er også blevet anmodet om en vejledende udtalelse om staters folkeretlige forpligtelser i relation til klimaforandringer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.