Faktaboks

U Nu
Født
25. maj 1907
Død
14. februar 1995

U Nu var en burmesisk politiker, premierminister i perioderne 1948-1956, 1957-1958 og 1960-1962.

U Nu studerede ved Rangoons Universitet og fik en bachelorgrad i 1929. Han fortsatte med at studere jura og blev 1930'erne leder af studenternes forening på universitetet, hvor også Aung San var medlem. Foreningen var nationalistisk og anti-kolonial. Studenterne deltog i demonstrationer, og U Nu og Aung San blev bortvist. U Nu blev fængslet af briterne for undergravende virksomhed. Under den japanske besættelse var han i 1943 udenrigsminister.

U Nus sammenkædning af religion og politik

Efter mordet på Aung San i 1947 overtog U Nu ledelsen af Den Antifascistiske Liga (AFPFL) og blev efter Burmas (nu Myanmar) selvstændighed i 1948 landets første premierminister. Han fik vedtaget et velfærdsprogram og en lov om nationalisering af jord. Han var respekteret for sit egagement.

U Nus politik var en blanding af buddhisme og socialisme, og det religiøse engagement førte til splittelse af AFPFL. Han var sommetider fraværende for at meditere. I 1954 afholdt han et stort buddhistisk verdensråd (koncil) i anledning af 2500-året for Buddha og for den næste Buddha, som menes at komme i løbet af de næste 2500 år. Som forberedelse til koncilet lod han en 111 meter høj pagode kaldet Kaba Aye, 'Fredspagoden', bygge i Rangoon (nu Yangon).

Militærets to kup

I 1958 blev AFPFL splittet i to partier. U Nu dannede Unionspartiet, mens den socialistiske fraktion blev et selvstændigt parti med gode kontakter i militæret. U Nu var kritisk overfor militærets øgede politiske indflydelse og forsøgte at opnå kontrol med hær og politi. Der var rygter om et kup fra dele af hæren, som var præget af en intern magtkamp. De mange konflikter og pres fra ledende officerer tvang U Nu til at overlade posten som premierminister til hærens øverstkommanderende general U Ne Win. Ved valget i 1960 vendte U Nu tilbage, som landets leder. U Nu fik i 1961 parlamentet til at gøre buddhismen til statsreligion. Det fik støtte fra buddhist munke, men forslaget skabte uro blandt folk tilhørende andre religioner og medførte flere konflikter. Unionspartiet forhold til militæret forværredes, og militæret var vrede over at U Nu ville give for meget autonomi til rakhine og mon og måske lade shan og karenni staterne følge forfatningen og træde ud af unionen. I 1962 tog hæren under U Ne Win magten og fængslede U Nu indtil 1966. Ne Win omgjorde beslutningen om at gøre buddhismen til statsreligion og erstattede parlamentet med et revolutionsråd.

Eksil og oprør

U Nu blev løsladt i 1969 og opholdt sig en tid i Indien. Fra 1969 ledede han i Thailand en oprørsbevægelse mod Ne Win og militærstyret. I 1980 vendte U Nu under en amnesti tilbage til Burma for at blive munk.

I 1988 dannede U Nu et politisk parti, som konkurrerede med Aung San Suu Kyis National League for Democracy. Han fremstillede sig selv som landets retmæssige premierminister, fordi han var blevet afsat ved et kup. Han fik dog kun ringe tilslutning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig