Vile Kirke

Bygningen er placeret højt, omgivet af marker og spredt bebyggelse.

Kirkegården er indhegnet af stendiger, som følger ældre skel. På kirkegården øst for kirkebygningen og ind i diget ligger en gravhøj. Vest for kirkegården ligger også en gravhøj. Med denne placering ved endnu synlige oldtidshøje står kirken som et tydeligt eksempel på den ikke ualmindelige skik med at placere kirkerne på steder, som også i forhistorisk tid blev anset som hellige.

Mod nordøst ligger herregården Østergård, hvis ejere gennem tiden har præget kirken.

Kirkens bygningshistorie er kendetegnet af flere overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnene for området, herunder særligt det vestjyske tårn med høje gavle og øst-vest vendt saddeltag. Våbenhuset vidner om tidligere ejerforhold (Østergård i Åsted).

Bygningen udgøres af et romansk kor og skib, et sengotisk tårn i vest og et våbenhus mod syd opført i 1795. De romanske dele er primært opført i kvadre over en skråkantet sokkel. På korets gavl ses konturer af marksten tydeligt gennem kalken.

Den oprindelige syddør, som er blevet udvidet, ses mellem våbenhuset og skibet med en retvinklet overligger. På skibets nordside ses den tilmurede norddør, også med en retvinklet overligger. På nordsiden af koret og skibet er der genåbnede rundbuevinduer, ligesom der er i korgavlen.

Det meget brede, relativt lave, sengotiske tårn er opført i marksten med kvadre i hjørnerne og enkelte mursten øverst. Tårnet er primært hvidkalket, hvorigennem konturer af markstenene er tydelige. På de glatte gavle ses dele af tagværkets trækonstruktion, malet i en mørkerød farve. Kvadrene står i blankt facademurværk. Adgang til mellemstokværket, dvs. mellemetagen, sker udefra via en trappe på nordsiden.

Våbenhuset blev tilføjet i 1795 og er opført i mursten. I dag er det helt hvidkalket. Dele af tagværkets trækonstruktion ses på gavlen, hvor også årstal og initialer er påsat: 1795, TT, MT og ØG for opførelsesår og kirkeejer (Thomas Thomsen og Marie Thomsen, Østergård).

Indvendigt er væggene hvidkalkede, og koret og skibet dækkes af blåmalede bjælkelofter. Rummet præges af den synlige korbue med profilerede kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på. Adgang til prædikestolen sker gennem triumfbuen. Stoleværket er malet i sarte blå, beige og lyserøde farver. Tårnrummet er dækket af et bjælkeloft og forbindes med skibet via en rund tårnbue.

Hele kirken har tegltag og tagværkerne er nyere og i fyrretræ.

Hele bygningen blev istandsat i 1947-1948 ved arkitekt Søren Vig-Nielsen. Desuden er kirkens vinduer blevet udskiftet i nyere tid.

Kirkens historiske inventar udgøres primært af nyere dele. Ældst i kirkerummet er den romanske granitdøbefont af vestjysk type med fire kors på kummen. Alterbordet er nymuret af ældre kvadre, og dåbsfad og alterstager er fra 1700-tallet.

Prædikestol og lydhimmel, dvs. baldakin og prædikestolen, er fra 1800-tallet, men udført i en stil, der efterligner det klassiske renæssanceudtryk med søjler og arkadefelter, dvs. rundbuede felter. I felterne er der malerier af Kristus og evangelisterne.

En jernbeslået pengeblok er fra 1700- eller 1800-tallet.

I kirken er der ingen altertavle. Alterprydelsen udgøres i stedet af et enkelt krucifiks, opsat på alterbordet, samt det åbne østvindue med en nyere glasmosaik.

Et tidligere altermaleri, udført i 1920 af Nikolaj Mølgaard Andersen som en kopi af Carl Blochs Gethsemane, er endnu ophængt i kirken.

Også stoleværket (kirkebænkene) med profilerede ryglæn og døre er af nyere dato.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• arkitekt Søren Vig-Nielsen
• kunstner Nikolaj Mølgaard Andersen

• Vile Kirke på sogn.dk