Østergård (Åsted), Salling Østergård, hovedgård (sædegård) ved Åsted 22 km nord for Skive. Den er nævnt 1408 og tilhørte slægten Krabbe til 1625. Den firefløjede gotiske hovedbygning regnes for en af Danmarks bedst bevarede senmiddelalderborge. Opførelsen af vestfløjen påbegyndtes 1516 for Lucas Krabbe, sydfløjen byggedes 1546-50 for Glob Krabbe, nordfløjen i begyndelsen af 1550'erne for Iver Krabbe og østfløjen 1560-65. Flere af fløjene er udsmykket med kalkmalerier fra 1500-t. Efter i en længere årrække at have været ubeboet og i stærkt forfald blev hovedbygningen i 1998 overtaget af staten, der har påbegyndt en gennemgribende istandsættelse. Skov- og Naturstyrelsen forestår indtil videre (2006) administrationen af Østergård. Restaureringsarbejdet forventes senest afsluttet i 2016, hvor borgen har 500-års jubilæum.

Østergårds hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig