Varde Kirke

Indtil ca. 1810 var kirken omkranset af en indhegnet kirkegård, som optog en meget stor del af det nuværende torvs areal. En ny fælleskirkegård, som i dag benævnes Den Gamle Kirkegård, til afløsning af den historiske kirkegård blev etableret syd for kirken i ca. 1810. I dag er kirken omgivet af flere markante bygninger, heriblandt byens rådhus og brolagte pladser både øst og vest for kirken samt Den Gamle Kirkegård syd herfor.

Sankt Jacobi Kirke udgøres af romansk apsis, kor og skib opført i granitkvadre, jernal og en mindre mængde frådsten. I senmiddelalderen blev der føjet et stort tårn til kirken i vest. I forbindelse med en større ombygning 1809-1812 blev der føjet to korsarme, i nord og syd, til skibets mure.

Kirkens middelalderlige bygningshistorie er kendetegnet ved en romansk fase ca. 1150-1225 og en senmiddelalderlig fase, som modsvarer byggerierne ved landsbykirkerne. Om- og tilbygningerne i århundrederne efter Reformationen afspejler derimod, at kirken nu i højere grad end tidligere indtog en position som en købstadskirke.

Den 35 meter lange romanske kirke er uden væsentlige arkitektoniske detaljer. Det er ikke umiddelbart muligt at bestemme dens opførelsestidspunkt, men det menes at være sket i tiden ca. 1150-1225.

Kvaderstensmurværket er desuden bygget om i betydelig grad, sådan at det bedst bevarede murparti formentlig findes i skibets nordside. Apsissen er stort set udelukkende opført i jernal i omtrent samme formater som korets granitkvadre, dog er den øverste del muret om efter en brand i renæssancen. Nyhugget al opsat i 1950 skiller sig imidlertid fortsat ud.

Den romanske kirke havde oprindelig to indgange placeret i henholdsvis skibets nord- og sydside. To romanske vinduer er bevaret i skibets vestlige del. Det er imidlertid uklart, hvor mange vinduer der har været i koret, men det skønnes, at der har været to i henholdsvis nord- og sydmuren.

I senmiddelalderen blev både vesttårnet, et våbenhus og korhvælvet bygget. Tårnet er kvaderklædt til halv højde, hvorover teglsten er benyttet. Indvendigt er det helt sat i kampesten. Det brændte i 1551, og blev efterfølgende ombygget, og der blev anskaffet nye klokker. Siden er tårnet blevet ombygget både i 1748, 1810 og 1869. Ved sidstnævnte lejlighed blev klokkestokværket muret om, og det nuværende spir blev opsat. Tårnets vestdør fik sin nuværende udformning i 1950. Et nu forsvundet trappehus, der har siddet i hjørnet mellem skib og tårn, nævnes i 1700 og 1730. Fra dette er den nedre dør fortsat bevaret.

Det senmiddelalderlige våbenhus lå i østenden af skibets sydmur indtil 1810, men det blev fjernet for at gøre plads til den søndre korsarm. Indgangen til kirken havde været gennem våbenhuset siden senmiddelalderen, men blev herefter henlagt til tårnet.

Kirkens teglstenstags tagkonstruktion er overvejende af eg i skibet og tårnet, og den stammer givetvis fra istandsættelserne efter den store bybrand i 1551. Korets og apsissens tagkonstruktion er derimod af fyr og opsat i forbindelse med opførelsen af korsarmene.

Indvendigt er apsissen dækket af et kvartkuglehvælv og koret af et hvælv, der fremstår som et grathvælv, men formentlig er opført som et ribbehvælv. Kor og skib stod oprindelig med flade bjælkelofter, men i forbindelse med istandsættelserne efter 1500-tallets brande, blev korhvælvet formentlig muret om til sin nuværende form. Ved den store ombygning 1809-1812 fik både korsarme og skibet trælofter. De førstnævnte formentlig med fladt træloft og mens skibets var med åben tagstol. Tårnrummet dækkes imidlertid af et nyere træloft. Fra tårnrummet er der adgang til de øvre stokværk via en spindeltrappe, der i 1950 blev til på baggrund af en tegning af Kaare Klint.

Der er bevaret enkelte kalkmalede inskriptioner fra slutningen af middelalderen i kirken, heriblandt en gravskrift fra 1477 og en kalkmalet indskrift fra 1534. Der blev endvidere malet kalkmalede gardiner på muren bag altertavlen i 1710, de blev få år efter erstattet af rigtige gardiner, der ikke længere er bevaret.

Fra middelalderen stammer kirkens bronzedøbefont, der er støbt i 1437. Fra byens Sankt Nicolai Kirke, der blev revet ned i 1809, stammer den granitdøbefont, der er opstillet i søndre korsarm. Kirkens sengotiske korbuekrucifiks stammer også fra Sankt Nicolai Kirke

To af kirkens klokker stammer fra kort tid efter branden i 1551, mens en tredje fra samme tid først er blevet erhvervet senere. Dåbsfadet fra ca. 1550 er indkøbt i 1843. Kirkens altertavle er skænket til kirken i 1616, mens den overdådige prædikestol er fra ca. 1640-1653.

Barokken er repræsenteret af orgelpulpiturets meget opmalede malerier fra ca. 1650 og alterstagerne fra omtrent samme tid. Stolestaderne er fra 1768 og holdt i rokokostil, mens alterskranken er fra 1855. Kirkerummets nuværende indretning er i høj grad blevet til i 1857-1858, og dens aktuelle fremtræden skyldes restaureringen 1949-1952.

Frem til 1805 begravede man de døde både i kirken og på kirkegården. I århundrederne efter Reformationen blev store dele af gulvet optaget af gravkrypter. Gravkamrene blev nedlagt i løbet af 1800-tallets første halvdel, og kisterne blev nedgravet på kirkegården. Således er kun en enkelt kisteplade herfra bevaret på Varde Museum.

Et enkelt epitafium, dvs. et mindesmærke, fra ca. 1653 over provst Jørgen Pallesen og hans hustru, samt to stentavler fra 1782 og 1784 er bevaret i kirken. Der er også bevaret en enkelt gravsten fra ca. 1680-1700 i kirken. Den tjener nu som trappesten under døren i søndre korsarm. Der er bevaret seks begravelsesskjolde af jernblik fra 1830-1840’erne fra kirken på Varde Museum.

På Den Gamle Kirkegård findes der flere gravminder fra både før og efter kirkegårdens etablering i 1810, heriblandt otte støbejernskors fra den midterste halvdel af 1800-tallet.

• folkekirken
• kirke

• Danmarks Kirker
• Varde Kirke på sogn.dk