Faktaboks

Tødsø Kirke
Sogn
Tødsø Sogn
Provsti
Morsø Provsti
Stift
Aalborg Stift
Kommune
Morsø Kommune
Tødsø Kirke

Kirken set fra sydøst.

Tødsø Kirke
Af .

Kirken set fra nordøst.

.

Tødsø Kirke er en sognekirke beliggende på østsiden af øen Mors i byen Tødsø. Kirken ligger sydøstligt i byen og er relativt højt placeret i landskabet. Kirkegårdens kampestensdiger er delvist bevaret på øst- og sydsiden, men er ellers erstattet med en mur af kløvet kamp. Mod øst og nord findes der fodgængerlåger og mod syd en kørelåge, der alle er ophængt mellem murstenspiller.

Kirkebygning

Den for egnen ganske store kirke består af kor og skib fra romansk tid samt et sengotisk tårn, der nu fungerer som våbenhus. Der er kendskab til tidligere, nu nedrevne våbenhuse både foran skibets norddør og syddør. Begge døre er nu tilmurede. De romanske bygningsafsnit er opført i granitkvadre med en sokkel med skrå kant, kaldet skråkantsokkel. Tårnets mure er udvendigt bygget af romanske sten fra skibets vestgavl, men består indvendigt af rå kamp. Resten af murværket er af munkesten i munkeskifte. Alle kvaderstenspartier står blanke (med synlige sten), mens bl.a. det øverste af tårnets murværk samt kirkens gavle er hvidkalket.

Korets romanske nordvindue er oprindeligt. Et andet romansk vindue ses centralt placeret i skibets nordmur. Korets sydvindue stammer formodentlig fra omkring 1600, hvor også opgangen til prædikestolen indvendigt i kirken blev brudt gennem triumfmuren.

Indvendigt står også korbuen med skråkantsokkel og forskelligt profilerede kragsten, dvs. sten med en fremspringende profil, og et stenhuggerfelt ses i buen. Et stenhuggerfelt er en regelmæssig eller uregelmæssig figur indhugget i en kvader, som ofte laves for at tilsløre en ujævnhed i stenen.

Den tilmurede syddør har en bevaret portal, hvor et prægtigt tympanon, dvs. overligger over døren, hviler på attisk profilerede konsolsten, som bæres af søjler med kapitæler.

Tagværkerne af træ er nyere og består af fyr, men i tårnet er der dog også bevaret ældre egetømmer. I forbindelse med et tagprojekt blev en datering ud fra træets årringe udført af Nationalmuseet i 2020. Den ældste del af det udtagne træ blev dateret til 1396.

Koret har blytag, mens skibets og tårnets tagværker er belagt med henholdsvis skifer og tegl. Indvendigt har koret og skibet bjælkelofter, mens tårnrummet står uændret siden opførelsen med sit ottedelte hvælv uden skjoldbuer.

Kalkmalerier

Kalkmalerier i Tødsø Kirke

Noahs ark på skibets sydvæg dateres til 1500-1525. Det blev fundet i 1973.

Kalkmalerier i Tødsø Kirke
Af .
Kalkmalerier i Tødsø Kirke

Nærbillede af Noahs ark.

Kalkmalerier i Tødsø Kirke
Af .

Et sengotisk kalkmaleri med en scene fra Det Gamle Testamente, som forestiller Noahs Ark, blev fremdraget på skibets sydvæg i 1973 og dateret til 1500-1525. På triumfvæggen over korets midte blev der ved samme lejlighed fundet rester af et renæssanceornament samt rester på tårnets vestvæg af en fortløbende, dekorativ bort. Farvesporene fra triumfvæggen og tårnets vestvæg blev tildækket igen, mens Noahs Ark står fremme.

Inventar og gravminder

Kirken har et romansk, fritstående alterbord af granitkvadre. På dets bagside findes en gemmeniche overdækket af marksten. Et alterbordspanel fra renæssancen, dateret til 1610, er opsat på bordets forside.

Altertavlen er ligeledes i renæssancestil med en staffering, dvs. bemaling, fra 1648. Opbygningen af altertavlen minder om altertavlerne fra samme periode i kirkerne Rakkeby og Mollerup. Der findes udskårne æggestavprofilerede lister i altertavlen, og det er en dekorationsform, der stilistisk er meget karakteristisk for kirkerne på Mors. I storfeltet ses et maleri af Nadveren, som muligvis er malet af Rasmus Jensen Thrane (1673-1744) i 1711.

Den romanske granitdøbefont har en firkløverformet kumme. På skibets nordvæg hænger et nyere korbuekrucifiks. Prædikestolen er i højrenæssance med det malede årstal 1600. I storfelterne ses motiver af Evangelisterne. Også stolestaderne er fra renæssancen og har meget karakteristiske tvillingegavle, hvor æggestavsudskæringerne fra altertavlen går igen. Stoleværket er ligesom kirkens øvrige inventar præget af en rødbrun farvesætning. Desuden ses en meget enkelt udformet degnestol i korets nordvesthjørne.

Klokken er fra middelalderen, omkring 1400, og bærer initialerne P.L.P. Kirken fik desuden en aflastningsklokke i 2010’erne.

I korets nordvæg sidder en gravsten over provst Peder Pedersen Harre (død i 1605). Desuden ligger der to meget velbevarede og udsmykkede romanske gravsten foran tårnets indgangsparti.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig