Tårs Kirke er placeret i tilknytning til den lille landsby Tårs lidt nord for Sakskøbing på Lolland. Kirken og kirkegården ligger på et fladt terræn i en egn præget af omfattende landbrugsland.
Tårs Kirke (Guldborgsund Kommune)
Faktaboks
Tårs Kirke
- Sogn
- Tårs Sogn
- Provsti
- Lolland Østre Provsti
- Stift
- Lolland-Falsters Stift
- Kommune
- Guldborgsund Kommune
Tårs Kirke er opført i røde teglsten. De ældste dele, koret og skibet, er fra romansk tid, mens tårnet er tilbygget i senmiddelalderen. Våbenhuset på sydsiden er fra 1860 og afløste et ældre våbenhus.
Kirkebygningen
Kirken består af et kor og et skib fra romansk tid i perioden 1175-1250. I senmiddelalderen fik kirken føjet et tårn til skibets vestende, og i nyere tid blev et våbenhus opført ud for syddøren. Våbenhuset afløste et ældre våbenhus, som man ikke ved noget om. Kirken blev meget hårdhændet restaureret i 1860, hvor man bl.a. udførte de markante fladbuede dobbelte vinduespartier på koret og skibet.
Udvendigt er kirken hverken pudset eller kalket, sådan at stenmaterialet træder tydeligt frem. Kirken har rødt tegltag.
Den romanske kirke
Den romanske kirkebygning er opført af teglsten, hvilket kendetegner mange kirker på Lolland og Falster. Den præcise datering af kirken er usikker, men falder i tidsrummet 1175-1250.
Kirken er smykket med nogle af sine oprindelige detaljer. Ved kirkens gesimser og særligt på korets østgavl ses friser, bl.a. i form af krydsende rundbuer, og dekorative savskifter, dvs. rækker hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.
Kirkens oprindelige dør i skibets sydside kan endnu ses fra våbenhuset og er bygget med et fremspring i murværket omkring portalen. Enkelte af kirkens oprindelige rundbuede vinduer ses endnu i murværket, selvom de er tilmuret.
Kirkens tilbygninger
Kirkens tårn er opført i senmiddelalderen, sandsynligvis omkring år 1500. Tårnet er kendetegnet ved sine kraftige teglstensmure, og på gavlene er det smykket med blændinger, dvs. murnicher, der især stammer fra restaureringen i 1860. Adgang til tårnets øvre etager foregår gennem en trappe på nordsiden. Adgang til kirken foregår i dag gennem tårnrummet.
Våbenhuset på skibets sydside er opført i teglsten i 1860 på fundamenterne efter et ældre våbenhus.
Kirkens indre
Indvendigt er kirken kalket hvid. I 1400-tallet blev der indsat hvælv i koret og skibet.
Kirkens indre præges af de indvendige kalkede flader. I alle kirkens romanske bygningsdele er der blevet sat hvælv ind i 1400-tallet. Tårnrummet var allerede fra opførelsen med hvælv, mens våbenhuset står med fladt træloft.
Kalkmalerier
Kalkmaleri fra Tårs Kirke.
Kalkmaleri i Tårs Kirke - Guldborgsund
Af
Kalkmalerier i danske kirker.
Licens:
Begrænset anvendelse
Inventar og gravminder i Tårs Kirke
Kirken har inventarstykker, der stammer fra forskellige perioder.
Middelalderinventar
Kirkens ældste inventarstykke er det murede alterbord, der stammer fra middelalderen. Også kirkens klokke er fra middelalderen og formodes at være fra 1300-tallet.
Renæssanceinventar
Kirkens prædikestol er et fornemt snedkerarbejde fra ca. 1610. Prædikestolens kurv er inddelt i fire felter med motiver af evangelisterne og flankeres af detaljeret snitværk. Lydhimlen er fra samme tid. Prædikestolen har stor lighed med stolen i Maribo Domkirke.
Alterstagerne og dåbsfadet er også fra renæssancen.
Inventar fra nyere tid
Kirkens altertavle udgøres af et maleri i træramme og er opsat i forbindelse med restaureringen i 1860. Maleriet, der forestiller Kristus i Emmaus, er en barok kopi, som i forvejen fandtes i kirken.
Kirkens stolestader, dvs. bænke, er fra 1860.
Gravminder
Kirken rummer en middelalderlig gravsten fra 1411 lagt over sognepræsten Niels, om hvem vi intet ved. Stenen er fremstillet af gotlandsk kalksten og bærer motiv af præsten, der holder en alterkalk og en oblat i hænderne.
Kirkegården
Kirken ligger nordligt på den vinkelformede kirkegård. Kirkegården indhegnes af kampestensmure og er blevet udvidet mod syd og vest i nyere tid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.