oblat (alterbrød)

Oblat. Det tynde alterbrød, her vist i naturlig størrelse, er siden 1877 blevet fremstillet på Diakonissestiftelsens bageri i København, som nu efterhånden forsyner alle landets folkekirker med oblater. Af praktiske grunde bærer de alle det samme symbol, krucifikset, men de kunne tidligere og kan i dag i andre kirkesamfund bære andre Kristussymboler.

.

Oblat, alterbrød, tynd, rund vaffel fremstillet af mel og vand til brug ved nadveren. Brugen af oblater til erstatning for almindeligt syrnet brød går tilbage til 1100-t. og var med til at uddybe skellet mellem den vestlige og østlige kirke, hvor almindeligt brød stadig bruges.

Faktaboks

Etymologi
Ordet oblat kommer af middellatin oblata (hostia) 'frembåret (alterbrød)', af latin oblatus 'båret frem, ofret', af offere 'bære frem'.

Oblat skal ikke forveksles med hostie, som kan være en oblat, men betegner alterbrødet efter indvielsen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig