Gudstjeneste, i religionsvidenskab ofte kaldet kult; i kristendommen den offentlige gudsdyrkelse i kirker og trossamfund til forskel fra individets private fromheds-, bøns- og andagtsliv. For en kristen betragtning udgør gudstjenesten menighedens fælles samvær med Gud i Jesu Kristi navn. De enkelte kirkers særpræg kommer til udtryk i gudstjenestens liturgi og ritualer, hvori som regel indgår trosbekendelse, salmer med bibelsk indhold, bibelske læsninger, bønner (fx fadervor) og forskellige former for velsignelser. Hele artiklen